at vi er i fuld gang med efterårets arrangementer. Allerede på onsdag er der mulighed for at komme til et spændende foredrag. Og nu er der også mulighed for at sikre sig en billet til vores årlige bogforum-tur.
Skynd dig at melde dig på de ting, du vil være med på, så du ikke misser chancen!
Lynggaard om Lundbye Forfatter og journalist Klaus Lynggaard fortæller om sit venskab med vores store lokale forfatter Vagn Lundbye. Det bliver en helt speciel og personlig beretning om et særligt venskab. Uanset om du har hørt den nye podcast om Lundbye eller ej, kan du med fordel stige på her. Det er den 28.09. kl. 19 og billetten koster 40 kr.
Jubilæumskoncert I 2015 indledte biblioteket et samarbejde med en gruppe, som kalder sig Sangskriverne, og siden da har de sørget for at forsyne Langeland med gratis koncerter. I 2020 skulle jubilæet fejres, men der kom som bekendt en pandemi i vejen, så nu skal det være: kom til Jubilæumskoncert den 29.09. - vi er lige ved at sige "med dejlig chokolade og kage til": Kage bliver der i hvert fald og det er ganske gratis at møde op.
BørneKulturFestival Hvad har Bamsehospitalet, Alfons Åberg, dinosaurer, isskulpturer, grisefortællinger og Katrine Bille med hinanden at gøre? De er en del af BørneKulturFestival på biblioteket i uge 42. Alle forestillinger er gratis, men mange af dem kræver atI bestiller billet. Så skynd jer at booke jer ind på det, du og et barn, du kender, ikke kan undvære. Det bliver en skøn efterårsferie!
Bogforum 2022 Det er efterhånden mere end fast tradition at vi fylder en bus med glade gæster til Bogforum. Således også i år, hvor vi planlægger at tage afsted den 4. november. Der er allerede nu mulighed for at sikre sig en plads i bussen. Følg linket her for at bestille billet.
Syng med Musikskolen Det giver en særlig fællesskabsfølelse at synge sammen, som vi fandt ud af under corona-nedlukningerne. Den følelse lukker musikskolen op for igen, når de den 09.11. kl. 18.30 byder på fællessang på biblioteket. Der bliver både velkendte sange og et par nye. Det er gratis at møde op og synge med, og der kan købes kaffe og kage. Kan det blive mere hyggeligt?
Årets bøger Igen i år har vi allieret os med litteraturanmelder Liselotte Wiemer, som i løbet af et enkelt foredrag opsummerer de bedste og mest læseværdige bøger fra året der gik. Et overblik der som regel ender med at listen med bøger, man synes man skal læse, bliver alt for lang. Alle bognørder der trænger til ny inspiration bør købe billet til 22.11. kl.13.