Kære Nysgerrige
Nogle gange er det som om vi på biblioteket suger alle mulige arrangementer til os - kalenderen fyldes lige så stille og roligt, og hurra for det! Vi håber også, du kan finde noget af interesse, hvad enten du er historisk interesseret, vil møde en stor forfatter, holder af skøn musik, eller interesserer dig for kunst. Se vores tilbud her, og sæt dit kryds i kalenderen, så du husker at komme af sted. |
Udstilling og arrangementer: |
| ArtQuilt udstilling Hvad enten du ved, hvad ArtQuilt er, eller du er helt blank, når du ser overskriften, skulle du unde dig selv at komme og se Hanne Hagelquist Larsens utroligt flotte syede billeder, med mange langelandske motiver. Hanne har stor sans for farver og sammensætninger, og det er utroligt, hvad hun kan få ud af stof, nål og tråd. | | | Einar Már Guðmundsson Hvis du ikke allerede har nået at få billetter til det spændende foredrag med den store islandske forfatter, kan du endnu nå det, men vent ikke for længe. Er du hurtig, kan du måske også nå at læse op på nogle af hans bøger inden - altså dem, der ikke allerede er udlånt. Det er den 9. marts kl. 19.00 | |
| Scavenius Steen Andersen, historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet, vil med sit foredrag om Scavenius tage fat på diskussionen om det billede, der normalt males af Scavenius som "den danske Quisling" på grund af hans dispositioner på Danmarks vegne under 2. verdenskrig - også kaldet "Tyskerkursen". Bliv klogere på en vigtig del af Danmarks historie og en mand der var medvirkende til at forme den tid. | | | Musik på biblioteket Vidste du, at det i år er 5 år siden vi startede samarbejdet med den lille men trofaste gruppe, der arrangerer vores bibliotekskoncerter? Skulle du ikke tage og fejre det ved også at komme til den næste koncert den 26. marts? Denne gang en hel koncert med Rolf Heitman, som en gang tidligere har spillet hos os. Gratis adgang som sædvanligt - gå ikke glip af en god koncert! | | | Frø- og plantebyttedag Et nyt samarbejde ser dagens lys, når vi den 28. marts sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, inviterer dig til at komme og bytte dine frø, planter og spirer med andre planteinteresserede. Der bliver også en workshop for børn, som kan få en lille potte med hjem, og naturligvis mulighed for at udveksle erfaringer. | | | One dollar man Da Roosevelt i 1940 havde brug for en mand der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr valgte han en dansk cykelsmed, som havde kæmpet sig op fra bunden af det amerikanske samfund. Hør Ole Sønnichsen fortælle om hvordan denne dansker var med til at afgøre udfaldet af krigen. One dollar man, det er 2. april. | | | Genforeningen - 100 år Du har nok ikke kunnet undgå at høre at det vi i år i Danmark fejrer 100-året for genforeningen med Sønderjylland. Biblioteket har i samarbejde med Kassebølle Friskole fået en meget vidende foredragsholder, Peter Dragsbo, til at komme og gøre os klogere på tiden før, afstemningen og tiden efter. | |
| Hils på Maria Vores nye medarbejder startede den 1. februar. Maria kommer fra et formidlingsjob på Odense Bys Museer, og skal primært tage sig af børneområdet, BørneKulturFestivalen i efterårsferien og kontakten til børn og deres voksne, men hun kan også træffes i udlånet både i Rudkøbing og når bogbilen mandag kører sydpå. Kontakt Maria her. | | | Selvbetjente tider Fra den 2. marts er de selvbetjente tider: mandag, tirsdag, onsdag, torsdag: 7-21 fredag, lørdag, søndag, helligdage og øvrige lukkedage: 7-18. Bibliotekets åbningstid behandles igen på møde i Lærings-, Social- og Kulturudvalget 16. juni 2020 |
|