Kære Nysgerrige
Hvis du har savnet vores arrangementer, er her et nyhedsbrev med godt nyt. Se alle vores gode tilbud herunder - der er rig mulighed for at komme ud af huset til nye oplevelser, viden og underholdning. Coronarestriktionerne er på hastig tilbagemarch, så du bliver ikke mødt med et forlangende om at vise coronapas. Vil du gerne holde fast i de gode vaner, har vi stadig mulighed for at spritte hænder og for at holde afstand. Og som altid: bliv hjemme, hvis du føler dig syg. |
| Langeland i 100 år Den 27. august udgives en ny bog om Langelands historie. Samme dag kan du møde forfatteren Ole Mortensøn til et foredrag på biblioteket. Han fortæller levende om Langeland, som Danmarks niendestørste ø med en dynamisk og omstillingsparat befolkning. Og det vil vi jo gerne høre. Foredraget er gratis og starter kl. 15. Bagefter signerer forfatteren bogen i Bog og Idé. | | | Leonora Christina Skov Var du en af de mange, der slugte "Den, der lever stille"? Måske har du så også læst fortsættelsen "Hvis vi ikke taler om det". Nu får du en enestående mulighed for at møde forfatteren bag. Hun vil fortælle om den voldsomme proces der ligger bag bog nr. to, om at bevæge sig fra fiktion til at skrive om faktiske mennesker. Det foregår den 21.09. kl. 19. Køb billetter til foredraget her. | |
| Jesper Bugge Kold og Mich Vraa De to forfattere har hver især skrevet en mængde gode bøger, men har nu slået sig sammen om at skrive om et emne, vi alle synes vi kender, men måske ikke ved så meget om: Jutlandia. I deres bog "Pigen fra det store hvide skib" og i deres foredrag kan vi nu blive klogere, når de tager os med "ombord" og med til Korea. Køb billetter til foredraget her - dato: 30.09. kl.19 | | | Som man siger Kom med på en tur rundt i det danske sprogs mange krinkelkroge, når sprogforsker Michael Ejstrup kommer til Langeland med sit one-man-sprog-show. Showet er en del af et projekt som skal indsamle og formidle mangfoldigheden i dansk talesprog. Så "prå-li-hør-hær" og kom og blive klogere og ikke mindst underholdt i dette gratis foredrag. Dato: 04.10. | | | BørneKulturFestival I efterårsferien kan du igen tage et barn i hånden og komme ned til biblioteket, når BørneKulturFestival 2021 sætter igang med teater, musik, workshops og meget mere. Nogle af arrangementerne skal man have (gratis) billet til, så hold øje med vores hjemmeside, hvor de om ganske kort tid vil dukke op. | | | Mikael Josephsen + live musik Det bliver en anderledes forfatteraften, når Michael Josephsen kommer og fortæller om sin anmelderroste roman "De andre". Ole Rolf Lassen dukker nemlig også op med sit band og spiller musik. Der er derefter lagt om til en spændende samtale mellem de to om inspiration, arbejdsproces og meget mere. Dato:27.10. Køb din billet her. | | | Kunsten at male sig ud af et hjørne Kunsteren Karsten Auerbach har stillet spørgsmålet "Hvad kan kunsten - og hører den overhovedet til i nutidens psykiatri?" For at finde et svar har han allieret sig Børne- og Unge psyk på OUH, og sammen har de lavet et projekt, som nu bliver præsenteret på Langeland Bibliotek. Både i form af en udstilling i november og et foredrag 02.11. med de deltagende læger og kunstneren selv. Gratis adgang. | | | Tag med til Bogforum Langeland Bibliotek har i en årrække tilbudt en hyggelig fællestur til Bogforum. Vi var kede af at det ikke kunne blive til noget sidste år, men nu er vi oppe og klar igen. Så nu kalder vi alle bogelskere "Tag med os til bogelskernes Mekka". Det plejer at være en hyggelig tur, og afhængig af hvor mange bøger, man er nødt til at købe, bestemmer man selv, hvor dyrt det bliver. Dato: 05.11. Køb billet her | | | Årets bøger Og inden året går på hæld har vi endnu et godt tilbud til bogelskerne. Sidste år fik vi besøg af anmelder Liselotte Wiemer, som fortalte så levende og inspirerende om årets nye bøger, at man endte med at få en alt for lang "must-read"liste. Hun vender tilbage med en gennemgang af dette års bøger den 22.11., og det kan varmt anbefales at komme og lytte med. Køb billet her | |
|