Nyhedsbrev, september 2022 | Langeland Bibliotek

Nyhedsbrev, september 2022

Nysgerrig Fyn
 


Kære Nysgerrige

Efterårstid er arrangementstid, og vi vil som sædvanligt gerne hjælpe dig med at blive klogere, gladere og mere oplyst.
Dyk ned i vores mange gode bud på hvad du kan bruge dit efterår på. Her er både noget for store og for små.

 
 
portræt af Torben WahlstrømEn rosengren i havet
Forfatter Torben Wahlstrøm har udgivet en bog med undertitlen "Danmarkshistorie og sagn set fra Langeland". Han kommer og fortæller om virkelige hændelser og fantastiske eventyr fra bogen.
Bagefter er det muligt at købe og få signeret bogen hos Bog og Idé. Foredraget foregår fredag den 23.09. fra kl. 14-15 her på biblioteket og er gratis.
 
portræt af Klaus LynggaardLynggaard om Lundbye
Forfatter og journalist Klaus Lynggaard fortæller om sit venskab med vores store lokale forfatter Vagn Lundbye. Det bliver en helt speciel og personlig beretning om et særligt venskab. Uanset om du har hørt den nye podcast om Lundbye eller ej, kan du med fordel stige på her. Det er den 28.09. kl. 19 og billetten koster 40 kr.
 
et maleri af en hundAnn-Kerstinas hunde
Frem til efterårsferien udstiller Ann-Kerstina Nielsen fra Galleri No 44 i Humble i bibliotekets IT-værksted. Det er malerier af hunde i alle mulige forskellige farver og former, så der er rig mulighed for at udvælge sig sin egen yndling.
Malerierne kan ses både i betjent og selvbetjent tid.
 
en akustisk guitar står lænet op ad væggenJubilæumskoncert
I 2015 indledte biblioteket et samarbejde med en gruppe, som kalder sig Sangskriverne, og siden da har de sørget for at forsyne Langeland med gratis koncerter. I 2020 skulle jubilæet fejres, men der kom som bekendt en pandemi i vejen, så nu skal det være: kom til Jubilæumskoncert den 29.09. - vi er lige ved at sige "med dejlig chokolade og kage til": Kage bliver der i hvert fald og det er ganske gratis at møde op.
 
efterårsbladeBørneKulturFestival
Hvad har Bamsehospitalet, Alfons Åberg, dinosaurer, isskulpturer, grisefortællingerog Katrine Bille med hinanden at gøre? De er en del af BørneKulturFestival på biblioteket i uge 42. Alle forestillinger er gratis, men mange af dem kræver at I bestiller billet. Så skynd jer at booke jer ind på det, du og et barn, du kender, ikke kan undvære. Det bliver en skøn efterårsferie!
 
billede af en bus på vej til BogforumBogforum 2022
Det er efterhånden mere end fast tradition at vi fylder en bus med glade gæster til Bogforum. Således også i år, hvor vi planlægger at tage afsted den 4. november.
Endnu har vi ikke alle aftaler på plads, men hold øje med vores hjemmeside og Facebook, som bliver opdateret, så snart vi er klar.
 
en tegning af en blå fugl der synger midt i en krans af blomsterSyng med Musikskolen
Det giver en særlig fællesskabsfølelse at synge sammen, som vi fandt ud af under corona-nedlukningerne. Den følelse lukker musikskolen op for igen, når de den 09.11. kl. 18.30 byder på fællessang på biblioteket. Der bliver både velkendte sange og et par nye. Det er gratis at møde op og synge med, og der kan købes kaffe og kage. Kan det blive mere hyggeligt?
 
portræt af litteraturanmelder Liselotte WiemerÅrets bøger
Igen i år har vi allieret os med litteraturanmelder Liselotte Wiemer, som i løbet af et enkelt foredrag opsummerer de bedste og mest læseværdige bøger fra året der gik. Et overblik der som regel ender med at listen med bøger, man synes man skal læse, bliver alt for lang. Alle bognørder der trænger til ny inspiration bør købe billet til 22.11. kl.13.
 
 
 

Find listen over alle vores arrangementer her

Vi ses!