statuen af H.C. Ørsted på Gaasetorvet i Rudkøbing
Photo: Colourbox

H.C. Ørsted er et kendt navn på Langeland, hvor han blev født og voksede op i det gamle apotek i Rudkøbing.

Pris

H.C. Ørstedselskabet og Langeland Kommune uddeler hvert år (den 14. august, på H.C. Ørsteds fødselsdag) en pris, hvis formål er at hylde hans indflydelse på kulturen, kunstnere, tænkere og videnskabsfolk i hele verden. Prismodtagerene udvælges blandt folk, hvis arbejder kan knyttes til H.C. Ørsteds navn og livsværk - også i relation til formidling af genren.

Biblioteket har hele tiden haft en aktiv rolle i planlægningen af hele arrangementet. I 2020 er bibliotekets leder blevet udnævnt til koordinator for projektet.

Jubilæum

I år 2020 fejres jubilæet for hans opdagelse af elektromagnetismen. Langeland Kommune ønsker at bidrage til, at der også lokalt i 2020 bliver talrige og mangfoldige markeringer af H. C. Ørsted. Hans betydning for det moderne samfund som videnskabsmand, sprogfornyer, kulturpersonlighed og drivkraft for skabelsen af f.eks. DTU kan ikke overvurderes.

Find H.C. Ørstedselskabets hjemmeside her.

Ørstedprisen på Langeland Kommunes hjemmeside

 

 

 

 



Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Onsdag 25. marts 2020 • Opdateret: Torsdag 4. juni 2020