En anden af Langelands store kulturinstitutioner er Langelands Museum. Det giver sig selv, at et samarbejde med dem ligger lige for.

Med hovedvægt på oplysning og viden har vi sammen med museet udbudt en lang række foredrag indenfor primært historiske emner.

Med et videbegærligt langelandsk publikum er denne foredragsrække stille og roligt vokset til et punkt, hvor vi lige knap på biblioteket har plads til de mange tilhørere.

Der har været emner som ubåden H.L.Hunley, Sædelighedsfejden, Frømandskorpsets historie, Berlinmurens fald og meget mere - et bredt spekter af ældre og nyere historie.

Udover foredragene har vi også haft god brug af museets genstande i forbindelse med udstillinger og skolebesøg.

 

Langelands Museums hjemmeside kan du finde her



Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Tirsdag 24. marts 2020 • Opdateret: Onsdag 25. marts 2020