situationsbillede fra quizzen SmartParatSvar i Bio Langeland
Photo: Langeland Bibliotek

Sanarbejdet med Bio Langeland går tilbage i tiden og har flere tråde:

  • Edit24, årligt tilbagevendende filmkonkurrence for skolerne. Vi har som tovholdere i kommunen haft god glæde af at inddrage biografen i denne konkurrence. Ikke alene har vi sammen kunnet diskutere filmenes kvalitet og ageret jury, men det er også en særlig fornøjelse for os og ikke mindst for eleverne, der deltager i konkurrencen, at kunne få de mange fine film vist på det store lærred i en rigtig biograf. Læs mere om EDIT24 her
  • Smart-parat-svar, en konkurrence for skoleelever i paratviden. Også her er vi så heldige at biografen vil lægge lokaler til, så spørgsmål og kategorier kan komme op på den store skærm, og deltagernes klassekammerater kan få en god siddeplads, mens de hepper. Læs mere om Smart-Parat-Svar her
  • Vi har også tidligere samarbejdet om videnskabsforedrag og filmklassikere. Her kunne biblioteket bidrage med fokus på de emner foredragene og filmene tog op. Med filmklassikerne blev samarbejdet også udvidet til relevante lokale sammenslutninger, f.eks. optrådte vores mangeårige samarbejdspartnere "Sangskriverne" med en forkoncert til filmen "The last Waltz" og den lokale motorcykelklub stillede en stor flot motorcykel til rådighed til udstilling på biblioteket, da det var filmen "Easy Rider" der blev vist.

Find Bio Langelands egen hjemmeside her.



Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Mandag 23. marts 2020 • Opdateret: Fredag 5. juni 2020