Foreningen Norden
Hvordan samarbejder vi med Foreningen Norden:
Foreningen Norden arbejder med at styrke samarbejde mellem det nordiske folk både indadtil og udadtil.
På Langeland findes en lokalafdeling af foreningen, og sammen med dem har Langeland Bibliotek planlagt og gennemført en serie af årlige arrangementer med titlen Skumringstime.
Med lyset dæmpet og med fokus på nordiske forfattere og nordisk litteratur mødes vi til højtlæsning og en fællessang eller to. Nogen gange suppleres også med andre fortællinger og spændende historier. F.eks. har greven fra Tranekær i forbindelse med en højtlæsning om slægten været indbudt til at fortælle om sin egen slægt.
Arrangementet afvikles på samme tid på mange biblioteker i norden, og det er noget særligt at tænke på at så mange i Danmark samles om den samme tekst samtidig.