billede af et computertastatur med en blå login-knap
Photo: Colourbox

Fokus for samarbejdet med borgerservice er den digitalisering af informationer og selvbetjeningsløsninger, som enkelte borgere kan have besvær med at afkode og gebærde sig i.

For at komme den gruppe borgere til hjælp, stiller biblioteket først og fremmest computere og bibliotekarhjælp til rådighed (se her hvordan du booker en bibliotekar).

Men for at få hjælpen til at være så effektiv som muligt, er det nødvendigt med en dialog med borgerservice - både til en afklaring af hvor vi hver især har vores styrker (og svagheder), og til en opfølgning, når der udarbejdes nye regler og forordninger - hvilken betydning det har for vores arbejde med borgerne.

Samtidig forsøger vi også i fællesskab at sætte ting i søen, som tydeliggør for borgerne, hvilke muligheder, rettigheder og pligter de har.

Find Borgerservice's egen indgang her.



Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Mandag 23. marts 2020 • Opdateret: Fredag 5. juni 2020