Biblioteket er et offentligt sted med mange tilbud, som alle borgere skal have størst mulig udbytte af at benytte. Derfor skal vi bede dig overholde følgende ordensregler:

 

  • Vis hensyn – undgå højrøstet snak, larm, løb og anden generende adfærd. Handel, betleri og at sove er ikke tilladt
  • Samtaler i mobiltelefon bør være dæmpede og må ikke forekomme i bibliotekets stilleområde ved IT-værkstedet
  • Rulleskøjter, løbehjul og skateboards mv. må ikke benyttes
  • Rygning, indtagelse af euforiserende stoffer og brug af elektroniske cigaretter er ikke tilladt
  • Alkohol må ikke indtages på biblioteket – undtagen ved særlige arrangementer efter forudgående aftaler
  • Medbragt mad og drikke må godt indtages på biblioteket, hvis man rydder op efter sig. Dog ikke ved bibliotekets computere eller andet teknik
  • Affald skal lægges i de opstillede skraldespande
  • Stearinlys og anden åben ild er ikke tilladt undtagen ved de lejligheder, personalet giver tilladelse til det
  • Hunde og andre husdyr må ikke medbringes
  • Regler for benyttelse af computere og internet skal følges – se opslag ved computerne
  • Flugtvejene må ikke spærres af møbler eller andet
  • Hvis tyverialarmen udløses ved udgangen, bedes man kontakte personalet – eller lægge en besked til personalet på info-bordet
  • Langeland Bibliotek er videoovervåget
  • Personalets henstillinger skal følges

Ved overtrædelse af ordensreglerne samt ved anden uhensigtsmæssig adfærd kan personalet bede en person forlade biblioteket for et nærmere angivet tidsrum, hvis henstillingerne ikke følges.
 



Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Fredag 14. februar 2020 • Opdateret: Fredag 14. februar 2020