lånerinformationer fra bibliotekssystemet

skærmbillede af låneroplysninger i bibliotekssystemetskærmbillede af låneroplysninger i bibliotekssystemet

lånerinformationer fra bibliotekssystemet
lånerinformationer fra bibliotekssystemet

 

Udlån (fane foroven) - dine aktuelle udlån. Din udlånshistorik slettes 30 dage efter du har afleveret, men bliver stående hvis der er mellemværende, som ikke er betalt, knyttet til dit udlån.
Reservationer (fane foroven) - oversigt over dine reserveringer. Slettes når et reserveret materiale bliver udlånt til dig, eller hvis en reservering slettes på dit ønske.
 
Lånernummer - tilfældigt genereret nummer, bibliotekssystemet benytter til at identificere dig.
CPR nummer - dit cpr nummer henter din adresse (kun den - ikke mobilnummer eller mailadresse) fra CPR-registret og opdaterer automatisk, hvis du flytter.
Fraværsperiode - en periode, hvor du ikke ønsker at få opfyldt reserveringer. Du kan selv angive en fraværsperiode ved at logge ind på hjemmesiden.
Navn - dit navn, som det står på dit sundhedskort
Fødselsdato - din fødselsdato bruger systemet til at regne ud om du er barn eller voksen, både i forhold til gebyrer og til lån af alderscensureret materiale (film og spil).
Adresse - aktuel kontaktadresse. Den som er registreret i CPR-registret.
Økonomisk ansvarlig Børn under 18 år skal for at få et lånerkort have tilknyttet en forældre eller værge, som skal skrive under på at tage ansvaret i forhold til eventuelle gebyrer og erstatninger. Find vores værgeblanket her.
Telefonnumre - her kan angives flere numre, både fastnet og mobil. Biblioteket har mulighed for at tage kontakt til dig, hvis det er nødvendigt. Hvis det ønskes kan mobilnummeret bruges af systemet til at sende sms'er om reserveringer og afleveringsfrister. Dette kan også ændres via hjemmesiden
E-mailadresser - her kan angives flere mailadresser, hjemme, arbejde. Biblioteket har mulighed for at tage kontakt til dig, hvis det er nødvendigt. Hvis det ønskes kan mailadressen bruges af systemet til at sende mails om reserveringer og afleveringsfrister. Dette kan også ændres via hjemmesiden
Intern note - kan kun ses af personalet og anvendes hvis biblioteket f.eks. har en besked personalet skal huske at videregive til dig.
 
Mellemværende (fane foroven) - viser om du mangler at betale gebyrer eller regninger. Slettes 30 dage efter mellemværendet er afviklet.
Beskeder (fane foroven) - er en oversigt over afsendte beskeder til dig (sms eller email). Beskedens indhold slettes efter 30 dage, men oversigten over, at der har været sendt en besked, bevares.
 
Blokeret d. - dato for aktivering af en eventuel blokering
Blokeringsårsag - Grunden til at du ikke kan benytte biblioteket. Typisk på grund af en overskreden gebyrgrænse (se vores reglement)
Lånergruppe - her anføres om du er voksen eller barn, bosiddende i kommunen eller ej. Det har betydning for om du kan benytte dig af de af vores digitale tilbud som er forbeholdt langelandske lånere. Læs mere her.
Tilhørsfilial - her anføres det sted, hvor du oftest vil afhente reserverede bøger. Dette kan også ændres via hjemmesiden
Kommunenr.  - er nummeret på din bopælskommune. Det anvendes til statistik, og angiver også om du har ret til at benytte vores digital tilbud (jvf. ovenstående)
Sprog - det sprog meddelelser sendes ud på. Default er dansk, men engelsk kan også vælges.
PIN - firecifret kode, som du bruger til selvbetjening. Koden er anonymiseret og vi kan ikke se den, men vi kan skifte den for dig. Du kan også selv ændre den via hjemmesiden.
Lånerid - her lister vi de forskellige kort, du kan bruge til at låne. Du kan således både have sundhedskort og lånerkort tilknyttet.
Note til låner - anvendes hvis biblioteket har en besked til dig som låner (den udskrives også til dig, hvis du får en saldoopgørelse over et evt. mellemværende)

 

 



Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Torsdag 14. juni 2018 • Opdateret: Onsdag 24. august 2022