Jeg tog ned til bror | Langeland Bibliotek

Karin Smirnoffs trilogi: Jeg tog ned til bror, Vi tog op med mor og Så tog jeg hjem om et dysfunktionelt tvillingepar er en sand perle, et særligt værk om opvækst i fattige, utrolige kår.

Alt dette kan godt på forhånd skræmme lidt pjevsede læsere som mig væk, og det gjorde det da også et stykke tid. Men så læste jeg en anbefaling af første bind og tænkte: OK, det må jeg prøve.

Tvillingerne vokser op i et lille, isoleret svensk samfund, hvor deres hjem i sig selv er isoleret. Historien om misbrug og vold er beskrevet mange steder før, og realismen er krast og ubønhørligt til stede. Når den så alligevel er til at bære, skyldes det den særlige måde at beskrive det på. Hovedpersonen Jana er ikke et offer – eller opfører sig i hvert fald ikke som et. Hendes mission er at redde broren (som han bliver kaldt) fra sig selv. I løbet af de tre bind får vi forståelse for såvel modren som fadren (igen en særlig måde at titulere dem på). Selvom forældrene bærer på en stor del af ansvaret for den dybest set forfærdelige barndom, tvillingerne gennemlever, bliver billedet nuanceret. Ikke sådan at det undskylder deres svigt og handlinger, men så man får indsigt i baggrunden for dem.

Jana vokser op og rejser hjemmefra så snart hun kan, med utallige sår på sjælen, men hun er et ukueligt menneske, der slås for sig selv og for den vigtigste person i hendes liv: Broren. Hendes og brorens kærlighedsliv er voldsomt præget af fortidens svigt, men samtidig er det en meget sanselig beretning, der også har mange lyse øjeblikke. Først og fremmest er der en egen humor, som følger personer og handlinger og er med til at gøre læseoplevelsen til noget særligt. En på alle måder bemærkelsesværdig og skøn trilogi, der formår at fortælle en tragisk historie uden at læseren bliver efterladt i kulkælderen, tværtimod.

Så min anbefaling er: læs dem, nyd det specielle sprog, der giver så meget mening i den sammenhæng, og bliv underholdt, opløftet og klogere.