Læseren i morgentoget | Langeland Bibliotek

Guilain Vignolles hader sit job, sin arbejdsmakker og sin chef.
Han elsker god litteratur, men paradoksalt nok er det hans job at smadre gode bøger til ny anvendelse.
Han betjener Zestor 500 ( Zerstören/tilintetgøre ). Et monster af en maskine, der æder og findeler bøger, for at forvandle dem til papirmasse.

Når Guilain med jævne mellemrum giver monsteret et service tjek, må han, med fare for liv og lemmer, kravle ind i monsterets dyb med smørekande og klude.
Undertiden sker det, at monsteret forsluger sig, hvilket bevirker, at der ligger enkelte u makulerede bogsider i monsterets dyb.

En ekstremt kolerisk chef, rødmosset og stærkt overvægtig, sidder hver dag i sit glasbur af et kontor, højt hævet over sine skræmte medarbejdere.
Fra morgen til aften stirrer han nidkært på skærmbilleder, frembragt af 6 overvågnings kameraer. Selv ved helt ubetydelige uregelmæssigheder går han amok, og overfuser sine medarbejdere på det groveste.
Guilain må derfor gemme de fundne bogsider inde på maven, før han kravler ud af Zestor 500.

På sine daglige ture med tog frem og tilbage på arbejde, er han i selskab med de samme medpassagerer siddende på de samme pladser året rundt.
Det indikerer vane, og Guilain er et vanemenneske med faste rutiner døgnet rundt.

Og så alligevel ikke hvilket en række opsigtsvækkende hændelser senere i bogen vil illustrere.

Når han har sat sig på sit sædvanlige orange klapsæde, åbner han sin mappe, der indeholder tilfældige, løsrevne sider fra Zestors glubske bug, og starter sin højtlæsning for medpassagererne. Løsrevne tekster uden indledning og afslutning.
Alligevel sætter de medrejsende større og større pris på hans højtlæsning, der hen ad vejen medfører højst uventede og interessante episoder.

Jean-Paul Didierlaurents roman er en sjov og livsklog bog om stille eksistenser og om glæden ved det skrevne ord.