Jessica Shattuck: Kvinderne på slottet | Langeland Bibliotek

Jeg var vildt begejstret for Alt det lys, vi ikke ser af Doerr. Hvis man kunne lide den, er der god grund til at læse Kvinderne på slottet, foruden de mange andre grunde til at læse den.

Hovedpersonen Marianne von Lingenfels er enke efter en af de tyske modstandsfolk, hvis attentat mod Hitler mislykkedes. Efter krigen forsøger hun at opspore de efterladte til dem, der blev henrettet i forbindelse med attentatet. Hun har lovet at forsøge at hjælpe dem i et efterkrigs-Tyskland med kaos, lejre med flygtninge, sult og nød og ikke mindst: det evigt nagende spørgsmål om skyld: Har man – altid - et valg, og hvad stiller man op med dem, der bare så til? Har man for evigt retten på sin side, fordi man valgte rigtigt (og risikerede livet for sagen), eller er der andre vinkler på moral og etik?

Bogen er elementært spændende, springer både i tid og i personer, så læseren ser begivenhederne med nye øjne. Det er meget elegant gjort, og måske er alle ikke så sort/hvide? Den stiller det evige spørgsmål: hvordan ville du selv have gjort, hvis du skulle vælge rigtigt? Kunne man være blevet forledt i første omgang, et barn af tiden og i sidste omgang være i en situation, hvor man ikke sagde fra? Og hvad lever man så med? Kvindeperspektivet er særligt, det beskriver det umenneskeligt hårde miljø både før, under og efter krigen.

Jeg kan især godt lide, at de endimensionelt gode (fra starten) bliver beskrevet, så det giver mening, og læseren må spørge sig selv om, hvad der er op og ned – har man altid retten på sin side, blot fordi man hører til de sejrendes side?