Tyskland – Erindringer om en nation af Neil MacGregor
Daniel Egmose anbefaler
Neil Macgregors bog om Tyskland er fremragende. Han fortæller om et Tyskland, der først blev et samlet land i 1871 for senere at blive til to lande og nu igen et land.
Bogen beskriver, hvordan Tyskland var en mosaik af små hertug- og bispedømmer, som dog havde sproget til fælles (og øl og pølser). Disse blev først forenet, da et stærkt Preussen med Bismarck i spidsen tvang de andre ind i et fælles projekt: Tyskland.
MacGregor beskriver indgående, hvor meget Kant, Gutenberg og især Goethe har betydet for den tyske selvforståelse.
Bogen er rigt og imponerende fyldt med mange billeder, kort mm.
Man skal ikke lade sig afskrække af bogens 600 sider. Den er af en fagbog at være forholdsvis nem at læse.
Jeg vil anbefale bogen til alle historieinteresserede og især til alle, der interesserer sig for vores store og sympatiske nabo mod syd.
Udgivet: Tirsdag 25. februar 2020 • Opdateret: Mandag 21. september 2020