Odinsbarn af Siri Pettersen | Langeland Bibliotek

Når man kan sidde i sin ferie i 35 graders varme og alligevel få kuldegysninger af beskrivelser af vinterlandskabet, så ved man, man har fat i en forfatter, som kan noget med ord og stemninger.

Hirka er en haleløs pige i en verden, Ymslanda, hvor alle har hale, og hvor haleløse frygtes og hades: Odinsbarn, menskr og råddenskab er ord, der bruges om den slags. Indtil hun bliver 15 har hun og andre levet med den overbevisning, at hendes hale blev taget af en ulv, da hun var spæd.

Da sandheden kommer frem, tager handlingen fart. Hun må flygte, men samtidig forsøge at rede trådene ud i tæt samarbejde med Rime - en jævnaldrende dreng, hvis familie altid har siddet i det magtfulde råd, men som han gør oprør mod at være en del af.

Her skal ikke røbes for meget, men spændingen er intens lige til sidste side, som naturligvis ender med en cliffhanger, så man er nødt til at læse næste bind, når det kommer til efteråret.

Denne historie kommer omkring mange emner: at være anderledes, fremmedhad, fordomme, tro, magtbalance, venskab og kærlighed. Det kan lyde overvældende, men tråden holdes hele tiden i en historie, der fænger fra første kapitel.

Handlingen tager sit udgangspunkt i den nordiske mytologiverden, men ikke på den indlysende måde - noget af sammenhængen er man selv nødt til at regne ud. Personerne er smukt tegnet, så de netop fremstår som personer og ikke som skabeloner.

Jeg har altid synes, at fantasybøger kan noget med at sætte problemstillinger fra det virkelige liv ind i en anden sammenhæng, hvor de bliver mindre "farlige", og derfor bliver nemmere at forstå og forholde sig til. Denne bog gør os klogere på vores egen verden på fornem vis med en let forståelig tilgang og et virkelig smukt sprog. Det bliver svært at vente på fortsættelsen.