Ventoux af Bert Wagendorp
Photo: Langeland Bibliotek
Anni Jensen anbefaler Ventoux af Bert Wagendorp
Cykelløb er ikke mig – men jeg kan godt lide Jørgen Leth’s bøger.
På samme måde har jeg det med Bert Wagendorps bog Ventoux.
For cykelsportsentusiaster vil det være indlysende, at der er tale om et berømt bjerg, det skaldede bjerg. Jeg tog dog bogen for noget helt andet og blev ikke skuffet: En sædeskildring af fem unge mænds venskab, der udsættes for den dårende dejlige Laura. De forelsker sig alle i hende, men den enes tragiske død på vej ned af Ventoux splitter gruppen ad og sætter dybe ar hos dem alle. Da Laura 30 år senere pludselig tager kontakt, mødes de alle ved bjerget – og der venter en overraskelse til dem alle.
En dejlig bog, hollandsk (dem er der ikke mange af), og så er det fascinerende at læse om denne nørdede tilgang til cykling, der bliver indrammet af en skæbnefortælling, holdt i et let og til tider humoristisk sprog.
Man holder af både kokain-sælgeren, der er styrtende rig, rejsebureau-chefen, der hader at rejse, forskeren, der måske? er svindler, reporteren Bert, der tidligere skrev om cykelløb (men undgik Mont Ventoux) og nu er kriminalreporter.
Over dem alle svæver den skønne Laura og den afdøde geniale digter, sidste mand af de fem, Peter.
Jeg slugte den på en week-end.
Af: Vibeke Næsborg
Udgivet: Fredag 9. oktober 2015 • Opdateret: Torsdag 3. maj 2018