Rolf Lappert: I vinterens løb | Langeland Bibliotek

Rolf Lappert: I vinterens løb

portræt af biblioteksleder Anni Jensen
Photo: Langeland Bibliotek

Anni Jensen anbefaler en ny god bog


Der oversættes alt for få bøger fra tysk, vores naboland og et kæmpe kulturlandskab og -sprog.

Jeg kan varmt anbefale denne bog om en 50-årig mand, der er flygtet så langt hjemmefra (Hamborg), at han nærmest er havnet ved verdens ende, måske endda civilisationens.

Han kaldes hjem af søsterens død, og langsomt bliver han en del af sin fars og omgivelsernes liv. Han samler både en hest og en forsømt dreng op, og forlader - måske - sin karriere som projekt- og konceptkunstner.

Selv moderen, den frygtede Norske Dronning, kommer han overens med. Finder han kærligheden - det er op til læseren, men det er et sympatisk bekendtskab, illusionsløst men samtidig optimistisk.

Hvis man kan leve med forlagets sjuskefejl, er den også fyldt med sprogligt overskud og tankevækkende beskrivelser. Forsigtigt morsom, ironisk og rørende.

Rolf Lappert: I vinterens løb : roman
Af Rolf Lappert (2017)
Lennard Salm er midaldrende kunstner. Vi følger ham en vinter i barndommens Hamburg, hvor (gen)oplevelsen af byen flettes sammen med en rejse tilbage i erindringen til en barndom med en streng, distant mor og en veg far


Af: Kim Heinrich

Udgivet: Tirsdag 4. juli 2017 • Opdateret: Tirsdag 4. juli 2017