Musik fra Samsøfestivalen | Langeland Bibliotek

Musik fra Samsøfestivalen

portræt af henry møller
Photo: Langeland Bibliotek

Henry Møller anbefaler musik fra Samsøfestivalen


Jeg var for 26. gang deltager på Samsøfestivalen 2015, og jeg vil anmelde de fire koncerter, jeg syntes bedst om.
 
Johnny Madsen Band torsdag den 17. juli.
Det var en af de bedste koncerter med bandet jeg har hørt. Vi fik hele paletten fra Bounty Blue til Køre på en motorvej og selvfølgelig Johnny B. Good som ekstranummer.
Vi fik også de kendte drillerier imellem numrene.
Bandet spillede en rigtig god koncert.
 
 
Gnags fredag den 18. Juli.
Det var som altid en kanon koncert, vi fik alle de kendte numre fra Den dejligste Morgen til Burhøns hvor de to danskvand stadig er i brug.
Jeg er meget imponeret over den energi Peter A.G på trods af sin alder stadig er i besiddelse af.
Bandet spillede også her en rigtig god koncert.
 
 
Coast Lørdag den 19 juli.
Coast er folkrockband fra Sydengland, som jeg hørte første gang i 2011, hvor de blev præsenteret som de nye Runrig. Det var jeg langt fra enig i som Runrig fan; men i 2015 må jeg overgive mig og indrømme, at det ikke er helt forkert. Med den udvikling de gennemgået siden 2011 ligger de meget tæt på.
De spillede en rigtig god koncert med gamle og nye numre, et band der virkelig kan få publikum med - hvis de fortsætter på den måde, når de langt.
 
 
 
DAD Lørdag den 19. juli.
De gav som altid en kanon koncert, og med en veloplagt  Laust Sonne for første gang i 2015 efter en benskade kunne det ikke blive bedre. Vi fik alle de kendte fra de sidste 30 år og et par nye.
Det var den helt rigtige afslutning på en god festival med et godt musikprogram.
 


Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Mandag 21. september 2015 • Opdateret: Mandag 5. august 2024