Jessie Burton: Min muse | Langeland Bibliotek

Forsiden ser meget romantisk ud, og titlen lyder næsten som en ugebladsroman. Men udseendet snyder. Selvom den ER romantisk, er det ikke på den nemme måde.

Odelle er flyttet til London fra Trinidad i 60’erne. Som farvet kvinde er det meget svært at begå sig, selvom hun er opdraget med hele den engelske kultur som standard. Hendes store drøm er at skrive, men hun tror ikke på sig selv. Tilfældigt og heldigt, viser det sig, bliver hun ansat på et galleri. Her indleveres et betagende maleri af en fyr, som Odelle bliver kæreste med, og nu starter flashbacks’ene til Spanien i borgerkrigens tid.

Et engelsk par med deres voksne datter Olive flytter i en bolig nær Malaga, faderen er kunsthandler, moderen rig arving. Olive, der i smug er talentfuld maler, fascineres af søskendeparret Teresa og Isaac, uægte børn af en Don i området. Olive forelsker sig og maler inspireret – men hvad er hans følelser for hende, han som selv er maler? Dramaet omkring borgerkrigen tager til, og det ender dramatisk. Koblingen til London i 60’erne åbenbares langsomt, og Odelle må rede trådene ud.

En meget medrivende, romantisk, dramatisk og underholdende bog – lige til ferielæsning, afslapning, og også eftertanke. De valg, man tager, har konsekvenser. Og det man har med sig, har betydning.

Hovedpersonen kommer igennem en slags renselse, en erkendelse af sig selv og det, hun kan. Bogen rummer den strenge raceadskillelse, der var også i 60’erne, historiske facts sat i en spændende ramme, gådeløsning af mysterier omkring kunstværker og en skøn, mangefacetteret – men ikke uproblematisk – kærlighedshistorie. Den kan sammenlignes med Rileys bøger, men er efter min mening bedre, mere nuanceret og med mere guf i.