Den glemte have af Kate Morton | Langeland Bibliotek

Den glemte have af Kate Morton

portræt af Anni Bagge Jensen
Photo: Langeland Bibliotek

Anni Jensen anbefaler Den glemte have af Kate Morton


En kinesisk-æske-historie med flere generationer. 
  
Cassandras mormor dør, og efter hendes død finder Cassandra ud af, at mormorens fortid er helt anderledes, end hun havde forestillet sig, OG at mormoren ikke har fundet ud af alle mysterierne selv. 
  
Fra Australien drager hovedpersonen til favoritstedet for dame-romaner: Cornwall for at kigge på et forladt hus, som mormoren har efterladt hende. 
  
Trænger man til en afslappende dame-roman med flere lag - såvel generationslag som fortrængningslag - er denne roman lige sagen til nogle gode timer. Cassandra opdager en masse om sig selv på rejsen gennem fortiden, og de mange flash-backs, der følger forskellige personers tanker, er en rigtig lille gysergåde i sig selv. 
  
Og så er det som det sig hør og bør en rigtig romantisk kærlighedsroman. Der er mindelser om Frances Hodgson Burnetts udødelige: Den hemmelige have med den senviktorianske stemning, mystik og skjulte skatte. 
  
Absolut anbefalelsesværdig underholdning. 
 
Kate Morton: Den glemte have
Af Kate Morton (2010)
En 4-årig pige står i 1913 alene på kajen i Brisbane i Australien. Da hendes adoptivfar dør i 1975, begynder Nell jagten på sin dramatiske fortid, der leder hende til herregården Blackhurst i Cornwall. Men det er barnebarnet Cassandra, som arver et forsømt lille hus med en skjult indemuret have på Blackhurst, der optrevler de dramatiske begivenheder, der går tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede


Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Fredag 25. juli 2014 • Opdateret: Fredag 2. oktober 2020