Denne dag, et liv af Jens Andersen | Langeland Bibliotek

Jeg slutter mig til koret af begejstrede anmeldere: Det er en fremragende bog om hele mennesket Astrid Lindgren, kædet forbilledligt sammen med værker, private breve og levnedsskildring.

Jeg har for længe siden læst den hidtidige biografi af Margareta Strömstedt, som er skrevet i 1977, med Astrid Lindgrens medvirken. Og jeg har hele tiden syntes, at der manglede noget.

Astrid Lindgren havde ikke noget nemt liv, blev gravid og måtte føde Lasse i København og overlade ham til en god plejemor. I den periode får hun et nært forhold til Hamsuns Sult, for pengene er små, og hun længes frygteligt efter sit lille barn. Selvom hun bliver gift senere og får et mere trygt forhold, glemmer hun aldrig sin oplevelse.

Hun er på en gang naturmenneske, kvindesagsforkæmper uden at være feminist, kæmper for børnenes tarv,  frihedselskende, imod ensretning og evige sandheder. Og på trods af hendes store berøringsflade med snart sagt gud og hvermand, der følte de kendte hende, var en dominerende grundfølelse hos hende ensomhed, ja nogen gange længtes hun efter ensomhed.

Titlen på bogen er et citat, som Astrid Lindgren vendte tilbage til mange gange i livet og afspejler hendes evne til at leve livet i nuet. Jeg er betaget af et andet citat, som er hendes eget:
”Så jeg tvivler på min egen tvivl. Tit”,
sagt i forbindelse med hendes indstilling til religiøsitet – men også kendetegnende for hendes indstilling til livet og modstand mod dogmatisme og store ord.

Hendes betydning for børnelitteraturen er hævet over enhver tvivl, og Jens Andersen formidler klart de mange facetter i de forskellige historier – hvor også temaet ensomhed går igen, også i det muntre og i de vilde fabler. Altid på barnets side og set indefra barnets univers.

Nyt for mig er faktisk beretningen om Astrid Lindgren som den store samfundsrevser, hun også var. Det lykkedes hende at vælte den socialdemokratiske regering ved at fortælle klart, hvor umulig skattelovgivningen var: tjen 100 % og betal 102! Og det på trods af, at hun var socialdemokrat. Det er en forrygende historie om civil courage overfor pampere. Og det var samtidig med, at Ingmar Bergman forlod Sverige uberettiget anklaget for skattesnyd. Men Astrid Lindgren blev, skrev og sejrede.

En gæv kone, der helt op i sin høje alderdom var klar og livskraftig og ikke frygtede døden.