Stærke fortællinger om at klare sig i det vilde | Langeland Bibliotek

Stærke fortællinger om at klare sig i det vilde

Mand alene i vildmarken
Photo: Pixabay

Lige nu er der stor efterspørgsel efter romanen "Himlen over vildmarken" af Kristin Hannah. En gribende fortælling om opvækst, parforhold og den vilde natur. Her har vi samlet en liste med andre stærke fortællinger om at klare sig i vildmarken og andre skræmmende vilde steder.


Stærke fortællinger om at klare sig i den vilde natur:

 

Kristin Hannah: Himlen over vildmarken
Af Kristin Hannah (2024)
Leni og hendes forældre flytter til vildmarken i Alaska for at få en ny start. Men i den barske natur bliver tingene sat på spidsen, og indre dæmoner kommer frem under den lange, mørke vinter. For læsere af gribende historier om opvækst og parforhold
Ulf Kvensler: Sarek : spændingsroman
Af Ulf Kvensler (2023)
En årlig vandretur blandt venner forvandles til et mareridt, da en ny bekendt tager med på turen. Hvem er han i virkeligheden, og hvad er hans intentioner? Snart krakelerer idyllen i nationalparken Sareks barske natur. Isnende pageturner for læsere af spændingsromaner og domestic noir
Jane Harper: Den fortabte mand
Af Jane Harper (2021)
Vi er ude i den australske outback - langt væk fra alt. Ved en gammel gravsten finder man liget af Cameron Bright og det bliver starten på en hård periode for Bright-familien. Men hvorfor og hvordan døde Cameron? Krydsning mellem drama og spænding, en ægte slowburner til voksne læsere
Delia Owens: Hvor flodkrebsene synger
Af Delia Owens (2019)
Den smukke, men udstødte Kya Clark er opvokset i ensomhed i marsken i 1950'ernes North Carolina og i den nærliggende landsby kaldes hun marskpigen. Da den lokale skørtejæger findes død, mistænkes Kya for mordet
Karen Dionne: Dyndkongens datter
Af Karen Dionne (2018)
Helena konfronteres med sin fortid, da hendes far, som sidder inde for mord, bryder ud af fængslet. Hun indser, at kun hun har en chance for at fange ham - for han har selv lært hende alt han ved om vildmarken og sporing af bytte
Alexandra Oliva (f. 1981): Den sidste
Spændingssroman om Zoo, der savner spænding i tilværelsen og derfor melder sig til en reality-tv-serie, der skal optages i New Englands vildmark. Den sidste deltager, der er tilbage, vinder. Zoo opdager ikke, at konkurrencen er afblæst og fortsætter længere ind i skoven
Cheryl Strayed: Wild : en fortælling om at fare vild og finde sig selv igen
Af Cheryl Strayed (2012)
En selvbiografisk beretning om den unge kvinde (f. 1968), der beslutter sig for en 100 dages vandretur på den 1800 km lange Stillehavsrute efter at hun nåede bunden pga. morens død, skilsmisse, misbrug m.m. En udviklingsrejse med beskrivelser af naturen samt møder med mennesker
Lajla Rolstad (f. 1978-11-11): Ulveøen : roman
En yngre norsk kvinde rejser til vildmarken i Canada for at bearbejde sin psykiske sygdom. Mødet med den barske natur, mennesker i samfundets udkant og den indianske kultur bliver en voldsom og følelsesladet udviklingsrejse
Anne B. Ragde: Kold dag i helvede
Af Anne B. Ragde (2016)
En hundeopdrætter og hans hjælper - eller elskerinde? - arbejder sammen i et usselt hus i Nordnorges vildmark. Hvem overlever vinteren?
Debra Granik, Anne Rosellini, Debra Granik, Michael McDonough: Leave no trace
Will er veteran og kan ikke leve efter samfundets normer. Hans traumer lindres i naturen, og derfor lever han med sin teenagedatter i skovene omkring Oregon, indtil myndighederne finder dem
Jonna Odgaard: Ulvens blik
Af Jonna Odgaard (2021)
Stockholmjournalisten Mari tager orlov for at hjælpe sin syge morfar i Lapland og bliver her opmærksom på sine samiske rødder. Tilsvarende tager ulveforskeren Mats sin tilværelse op til revision og tilbringer næsten et helt år alene i vildmarken, hvor han kommer helt tæt på naturen og dyrelivet
Roy Jacobsen (f. 1954): De usynlige
Serie: 
Ingrid vokser op på en lille isoleret ø i Nordnorge, hvor naturen råder, og hvor der skal arbejdes hårdt for eksistensen
Danny Boyle, Enrique Chediak, Aron Ralston, Simon Beaufoy, Anthony Dod Mantle, Danny Boyle: 127 hours
Den spændingssøgende bjergbestiger Aron Ralston bliver under en klatretur i Blue John Canyon i Utah klemt fast under en klippeblok. Efter at have siddet fastklemt i 5 dage indser han, at hans eneste chance for at slippe fri og blive reddet er at skære hånden af
Christian Kracht: Imperium : roman
Utopisten og veganeren August Engelhardt rejser i starten af 1900-tallet til den tyske koloni Ny Pommern på Papua Ny Guinea for at anlægge en sekt af kokovoranere - kokosnød-ædere, og for som en anden Robinson Crusoe at leve i afsondrethed fra civilisationen og den moderne verden


Af: Kim Heinrich

Udgivet: Tirsdag 17. september 2024 • Opdateret: Tirsdag 17. september 2024