Over Grænsen af Samar Yazbek | Langeland Bibliotek

Over Grænsen af Samar Yazbek

Læser med bog
Photo: Colourbox

Daniel Egmose anbefaler


Samar Yazbek er syrisk, forfatter og journalist.

Hun er som Assad alawitt, men blev alligevel chikaneret så voldsomt af efterretningstjenesten, at hun sammen med sin datter blev tvunget i eksil i Paris.

Hun beskriver i sin fremragende bog tre illegale rejser ind i det borgerkrigsramte Syrien. Det er rystende læsning, hvor hun beskriver, hvor beskidt og grusom borgerkrigen er.

Hun oplever, hvordan borgerkrigen (revolutionen) ændres fra et ønske om en demokratisk retsstat til en religiøs krig, hvor især Islamisk Stat og andre selvbestaltede hære forpurrer grundlaget for opstanden. Dette gøres bl.a. i kraft af mange udenlandske krigere, som dræber alle der står i vejen for et kalifat. Oveni dette er så Assadregimets sønderbombninger af byer med missiler, tøndebomber mm.

Midt i al uhyggen er der så mennesker, der insisterer på at være mennesker og tænder lys i et ellers mørkt Syrien. Dette gøres med gæstfrihed, humor og værdighed (stolthed).

Jeg vil opfordre alle til at læse denne bog, som giver et helt andet billede end nyhederne om Syrien.
 

Samar Yazbek (f. 1970): Over grænsen : beretning fra mit Syrien i ruiner
Den syriske forfatter og journalist Samar Yazbek, der nu er i eksil, har illegalt rejst ind i Syrien for at interviewe krigere såvel som almindelige mennesker om de forhold borgerkrigen medfører


Af: Kim Heinrich

Udgivet: Torsdag 22. august 2019 • Opdateret: Tirsdag 20. oktober 2020