Filmstriben: En film til 0 point i oktober

I resten af oktober har du mulighed for at se en god film for 0 point.

Af Kim Heinrich

Filmstriben indførte for nogle år siden et pointsystem, hvor en afspilning af en film "koster" brugeren et vist antal point. Spillefilm kræver 4 point, visse dokumentarfilm 3 point, kortfilm og tv-serier 3, 2 og helt ned til 1 point.

Vi har igen i år tildelt hver bruger 12 point til film pr. måned. Det er flere end de fleste andre kommuner.

Bibliotekets budget for streaming af film på Filmstriben kan godt blive opbrugt - inden du har nået at bruge dine 12 point. Heldigvis er der en film til 0 point hver måned.

I ungdomsdramaet ’Beskytteren’ fører en syg præstationskultur til mobning, vold og selvmord.

Månedens 0 point film er en af den slags film, der sætter sig i sjælen. Filmen følger den flittige skoleelev Chen Nian, som sammen med sine medstuderende overværer, hvordan en kammerat springer i døden fra en af skolebygningerne. Årsagen til selvmordet skal findes i lang tids mobning, men desværre ændrer dødsfaldet ikke på mobbernes adfærd, som i stedet kaster sig over Chen. Som det nye mobbeoffer udsættes hun for utallige grove overgreb. I desperation søger Chen støtte hos den ungdomskriminelle Xiao, der giver hende løftet: Han vil være hendes beskytter…

Beskytteren’ er instrueret af Derek Tsang, og var i 2021 nomineret til Oscar for bedste Bedste internationale film. I hjemlandet Kina fik den stor succes og førte til større opmærksomhed omkring mobning i det kinesiske skolesystem.

På Filmstriben kan du se flere film om mobning og de konsekvenser, det kan medføre. Se listen Mobning

Alle brugere – også de, som er løbet tør for point, eller hvor bibliotekets månedsbudget er opbrugt – får her mulighed for at se en film, uden at det koster biblioteket noget.

Med ønsket om de bedste filmoplevelser til alle.