Alle arrangementer | Langeland Bibliotek

  • Foto af mennesker pÃ¥ tur i skoven

    Geopark Dage: Fine fugle og litterære lækkerier

    Tag med biblioteket på en natur- og litteraturvandring ad Øhavsstien
    fre. 10/05-24 kl. 09:30 til kl. 15:00
    Voksne
    Gratis m. tilmelding
    377519
    Nid: 3270

    Fredag 10. maj kan du i forbindelse med Geopark Dage tage med biblioteket på gåtur ad Øhavsstien og ned til Lindelse Nor.

    Undervejs byder bibliotekaren på små litterære godbidder, og der vil være stop med højtlæsning, fuglekigning og natursansning.

    Vi arbejder på at få en fuglekender til at fortælle om nogle af de mange spændende fugle i området omkring Rudkøbing Vejle.

    Ved Lindelse Nor venter biolog Astrid Ejlersen os med et lille oplæg om Lindelse/Henninge Nor og kultur- og naturlandskabet mellem Rudkøbing og noret.

    Derefter holder vi en frokostpause - vi byder på en sandwich og lidt at drikke til. Har du allergier eller ønsker en vegetarisk sandwich - kontakt kimhei@langelandkommune.dk

    De litterære godbidder vil være en blanding af lyrik og uddrag af nyere og ældre romaner, essay og faglitteratur inden for genren "naturlitteratur", og vi kommer også omkring enkelte film. Litteraturliste udleveres på turen. 

    Deltagerne er selvfølgelig også velkommen til at dele anbefalinger af og erfaringer med relevant litteratur.

    Turen er i alt ca. 14 km lang, så det er vigtigt med fornuftigt fodtøj og en nogenlunde kondition. Vi går i normalt tempo, og turen varer i alt ca. 5½ time.

     

    Det er oplagt at tage kikkert med og husk påklædning efter vejret.

    Tilmelding senest 6. maj.

Foto af mennesker på tur i skoven
10 maj

Geopark Dage: Fine fugle og litterære lækkerier