Alle arrangementer | Langeland Bibliotek

  • Forskellige bidrag til udstillingen

    Kan litteratur blive til kunst? og kan kunst blive til litteratur?

    Litteratur og kunst inspirerer hinanden og sammenflettes i ny udstilling
    tir. 21/05-24 kl. 14:00 til fre. 21/06-24 kl. 15:00
    Langeland Bibliotek
    For alle
    Gratis u. tilmelding
    380947
    Nid: 3280

    Når man læser en bog, danner man tit billeder inde i hovedet.

    Og når man ser et forunderligt kunstværk, kan man føle trang til at videreformidle sin oplevelse.

    Biblioteket spurgte langelandske kunstnere: "Kan man lave en udstilling, hvor ens læseoplevelse formidles i et kunstværk?"

    Og biblioteket spurgte ligeledes langelandske forfattere og digtere: "Kan man lave en udstilling, hvor man på skrift videregiver sin kunstoplevelse?"

    Heldigvis tog en håndfuld af vores fine langelandske kunstnere imod udfordringen, og deres meget flotte bud kan ses i en udstilling på bibliotekets læsesal.

    Fernisering den 21. maj kl. 14, og det bliver en fest med musik og lidt godt til ganen.

    Gratis adgang - alle er velkomne.

     

  • portræt af Nick Leschly

    Lev med nærvær - lev bevidst

    FOREDRAG AF NICK LESCHLY - FORFATTER, AKUPUNKTØR OG GRØNTSAGSKOK.
    ons. 22/05-24 kl. 19:00 til kl. 21:00
    Langeland Bibliotek
    Voksne
    Gratis u. tilmelding
    379235
    Nid: 3279

    Nick Leschly fortæller om sit foredrag:

    "Dette foredrag tager udgangspunkt i min bog:
    At leve med nærvær - vejen til et rigere liv.

    Bogen drager paralleller mellem buddhistisk erkendelsesteori, filosofi, psykologi og religion.
    Der fokuseres på, hvordan vi kan skabe et liv, hvor vi er mere bevidste og nærværende. Over for os selv og i vores relationer.

    Det er ikke muligt at dagdrømme os til mere nærvær. Hvis vi ønsker at være nærværende, må vi være præcis det og ikke være for fortravlede, lade os rive med af for store forventninger til os selv og andre.
    Nuet er en gave, som vi må lære at kultivere med vores bevidste opmærksomhed.
    At være til stede i livet vil lede os mod en hverdag, hvor harmoni, ro og mening kan blive de bærende søjler.

    Kom og vær med til et foredrag, der kan give dig nye værktøjer, nye tanker og ideer til, hvordan du kan være medskaber i dit eget liv."

Forskellige bidrag til udstillingen
21 maj

Kan litteratur blive til kunst? og kan kunst blive til litteratur?

Langeland Bibliotek
portræt af Nick Leschly
22 maj

Lev med nærvær - lev bevidst

Langeland Bibliotek