Umiddelbart må mit valg falde på ”Pelle Erobreren” af Martin Andersen Nexø.

Da jeg i mine unge år læste historien om drengen Pelle, der mister sin mor og flytter med sin far Lasse til Bornholm og bliver behandlet så skidt, så skidt gjorde det mig endnu mere bevidst om den sociale indignation, jeg havde med mig fra min barndom.

På trods af modgangen har Pelle modet og lysten til at ville gøre tingene bedre – især for de kuede. Han bliver en del af arbejderbevægelsen og kæmper her for retfærdighed. Alt det var meget inspirerende for mig, da jeg selv var i færd med at engagere mig både i fagbevægelsen og politisk der sidst i 70’erne først i 80’erne.