Jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg har et personligt forhold til begge forfattere og deres bøger, og det påvirker mig måske en smule. Den israelske forfatter Amos Oz, som har stået centralt på den samme israelske freds- og venstrefløj, som jeg også selv var aktiv i i min ungdom, og jeg kendte hans familie i Jerusalem. Og den danske forfatter Daniel Dencik, som jeg har kendt siden han var barn, fordi hans forældre er nogle af mine bedste venner. Daniel er både filmklipper og digter og forfatter.

Først den israelske forfatter Amos Oz, som desværre døde sidste år. Han burde have fået Nobelprisen i litteratur. Det fik han ikke. Formentlig fordi han var israeler. Men han skrev helt fantastisk. Gudsbenådet kunne man næsten fristes til at sige. Jeg kunne anbefale så godt som alle hans bøger, som går fra samfundskritik over essayistik til romaner.

Her vil jeg blot nævne en: ”En fortælling om Kærlighed og Mørke”. En erindringsroman om hans eget liv og opvækst i en højre-nationalistisk familie i Jerusalem i 1930’erne og ’40’erne i tiden omkring Israels oprettelse. En helt fantastisk historisk fortælling og et brillant tidsbillede fortalt af en ”insider”.

Som ung brød Amos Oz (som egentlig hed Klausner) med familiens politiske ståsted, ændrede sit familienavn, flyttede i kibbutz, blev en fremtrædende del af den israelske venstrefløj, og sidenhen en indædt forkæmper for fred og sameksistens med palæstinenserne.

* * *

Jeg er ikke voldsomt interesseret i sport, og deler heller ikke Tour de France-feberen, når den om sommeren hærger landet. Men man skal jo ikke lukke øjnene for noget, bare fordi man ikke forstår det. Derfor er jeg lige gået i gang med at læse ”Sportshjerte” af Daniel Dencik. Bogen handler om cykelløb.

Daniel Dencik forholder sig næsten lyrisk og poetisk til cykelløbet, som han også ser i et socialantropologisk og kulturelt lys, og så er den utrolig velskrevet.