Altædende i skønlitteratur: især romaner (fx klassiske danske og norske, nyere forfattere som Oz, Kehlmann, Houellebecq osv.) og digte (Nordbrandt og Fernando Pessoa er favoritterne). En gang imellem ryger der også et stykke faglitteratur i kurven, især fra Historie og Samfund-hylden.   Min bog: José Saramago: Historien om Baltasar og Blimunda og den forunderlige Passarola

Jeg læste denne bog lige efter, at den var udkommet på dansk i 1989, og den gjorde allerede da et så stort indtryk på mig, at jeg siden har været en svoren fan af José Saramago – sågar prøvet at tygge mig igennem et par stykker på portugisisk.

”B&B” foregår i Portugal i 1700-tallets begyndelse og bygger på en historisk kendsgerning: at kong João  d.5. bestemmer at lade et gigantisk kloster bygge i landsbyen Mafra for at takke Gud for, at han endelig har fået en arving. Byggeriet beskrives i detaljer, som et mylder af forskellige handlinger og mængder af mennesker, hver med sin historie. 

– Men midt i dette forvirrende ”Find Holger”-billede af forskellige handlinger er der én klar rød tråd, nemlig de to titelpersoner: den synske Blimunda og den enhåndede soldat Baltasar Syv-Sole og deres stærke og gribende kærlighedshistorie.
 
Handlingen tager fart, da B&B træffer den uortodokse, flyvske pater Bartolomeu Lourenço og hjælper ham med i stor hemmelighed at bygge hans fantasifulde flyvemaskine (”Passarola”, dvs. ”den store fugl”) – noget, som endelig ikke må komme Inkvisitionen for øre …   At maskinen omsider letter, skyldes ikke beregninger og spekulationer, men derimod: menneskelige VILJER (på flaske!).

Jeg holder af Saramagos måde at fortælle på: som en småsludrende, filosoferende bedstefar, hele tiden med ordsprogsagtige leveregler flettet ind i beretningen. 
Han fortæller sin historie uden forskønnelse og aldeles usentimentalt, men alligevel – vigtigst – tager han hele bogen igennem kraftigt parti for menneskene, især for de små i samfundet, og imod den del af samfundet, som blot består af oppustede ceremonier, tomme titler og uniformer, embeder uden noget menneske indeni. I sådan et enevældigt samfund er enhver på sin måde - selv kongen – kun en del af et ”system”, der bestemmer over hver bevægelse, de må gøre.

HVAD JEG SÆRLIG LÆRTE AF BOGEN:
Det gik op for mig, at den måde, jeg hidtil havde betragtet livet og verden på, ikke var den eneste mulige: Mit liv er jo slet ikke en matematikopgave!  
Livets store spørgsmål har somme tider kun ét rigtigt svar, andre gange mange svar - og til tider ingen rigtige svar.
Så det var en befrielse at indse, at der er masser af ting i verden, som jeg aldrig vil kunne forstå – og at jeg kan blive mindst lige så tilfreds med mit liv, hvis jeg en gang imellem bare lader være med at prøve.
Livet er en gåde, ja – men man kan ikke Regne sig frem til løsningen – det er Vilje og Beslutsomhed, der er brug for.