Peter Mengel
Billedkunstner
Kontakt: Peter Mengel
|
Peter Mengel er født i 1950 på Fyn og er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i København.
Som maler er han autodidakt og har siden 1987 haft eget værksted med forskelligartede, kreative opgaver. Derudover har han undervist i mange forskellige sammenhænge.
I mange år har kunstneren brugt elefanten på en næsten ikonografisk facon. Den er blevet skildret i utallige farver, størrelser og materialer, og elefanten vedbliver at give stof til undersøgelse og støtte til nærvær.
Peter Mengel, der var bosat på Sydlangeland i næsten 30 år, er nu bosat i Nyborg. Han føler sig stadig som en del af kunstmiljøet på Langeland og udstiller gerne på øen.