portræt af Lars Calmar 

Kontakt:

Lars Calmar
Helsnedvej 11 A
5932 Humble
Tlf.: 3195 3068
Mail: larscalmar@Yahoo.dk
Find Lars Calmar på Instagram

Find Lars Calmar på Facebook
Åbent værksted efter aftale

Medlem af kunstergruppen Baal



Lars Calmar er født på Langeland i 1968. Han er udlært pottemager, som skulptør er han autodidakt.

Lars Calmar skildrer menneskekroppen - men ikke den "unge velproportionerede" krop, som man så ofte ellers ser i både ældre og nutidig kunst. Tværtimod gengiver Calmar forfaldet, slapheden, rynkerne, frodigheden og fedmen.... Hans skulpturer er naturalistiske, og rummer både humor og bidende alvor. På denne måde kan humoren i skulpturen hjælpe til at beskueren får en umiddelbar tilgang til værket, og kan på den måde måske få det til at åbne sig op.

Man accepterer måske lige pludselig at det faktisk er sådan at de fleste kroppe ser ud, når alderen og trægheden har sat sine spor.
Nøgne og sårbare under mærketøjet. Ved at sammensætte sine figurer med stærke symboler som eks. en boksehandske, et jagtgevær, en krokodille eller lignende, opnår Lars Calmar at det slappe og stagnerende i de aldrende nøgne kroppe får et stærkt modspil.

Lars Calmar har bl.a. udstillet i Chicago, New York og Toronto. I Danmark hos Galleri Wolfsen i Ålborg og han har deltaget i Art Copenhagen fra 1998 til 2008. Han har solgt til Kulturministeriet og Fyns Kunstfond. 

Deltager i Åbne Døre og Kunsttårnruten og har udsmykket tårnet beliggende ved Pederstrupvej 14.

 

skulptur med mand og hund på bænk af Lars Calmarskulptur med to mennesker af Lars Calmarskulptur med mand med våben og hund af Lars Calmarskulptur med en mand og en kone af Lars Calmarskulptur af en kvinde i en rød stol af Lars Calmarskulptur med fire mænd i fire sorte stole af Lars Calmarskulptur med en mand og en kone af Lars Calmarskulptur med en nøgen kvinde på en krokodille af Lars Calmar
Materialer: 
Af Lars Calmar (2008)
Gengivelser af en række skulpturer af kunstneren Lars Calmar (f. 1968), hvis hovedmotiv er gamle mennesker


Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Mandag 20. marts 2017 • Opdateret: Tirsdag 7. maj 2024