Portræt af Hans Kjær 

Kontakt:

Hans Kjær
Bellevue 72, 5900 Rudkøbing, Tlf. : 2092 7299

Værksted og galleri: Østergade 1, Torvet, 5900 Rudkøbing. Åbent værksted efter aftale 

Facebook


Medlem af Kunstnersamfundet, PRO og BKF
 

Hans Kjær er født I 1943 i Osted ved Lejre og flyttede midt i 70`erne til Langeland. Hans Kjær er autodidakt.

Kunstnerens arbejdsområder er maleri, billedhugning, blandform og udsmykningsopgaver.
Hans Kjær startede med at tegne og male naturalistisk, men begyndte så i 1970`erne at blive interesseret  i Dadaismen og startede med at lave collager og assemblager.
Fra hans strandture på Langeland, fik fundne ting et helt nyt liv, ved at blive indsat i helt andre sammenhænge, og alt kunne finde sin anvendelse i helt nye former og figurer, eller som del af et værk. Eksempelvis Kong Hassans Arbejdsværelse som var et orgel behængt med effekter, malet og klistret på og nu genopstået som en fantasirig og fabulerende skulptur.

Hans Kjær er ofte brugt til at udarbejde udsmyknings-projekter sammen med børn, og hans arbejdsmetode går vældig fint i spænd med børnenes uhøjtidelige tilgang til kunst. Det er blevet til flere skoleudsmykninger på bl. a. Langeland, og senest har Hans Kjær arbejdet sammen med børn i Ghana.
Kunstneren har også taget udgangspunkt i det religiøse og lavet Vejaltre og Skytsengle.

Kunstneren har modtaget Hessellunds Legat, Akademiets Rejselegat og Anne Lise Fussings Rejselegat i 1992 .
Hans Kjær har fået værker optaget på censurerede udstillinger og har udstillet utallige steder herhjemme  i Europa og Afrika.
I 2004 på Galleri Zenit, 2007 i Krakow og 2008 på National Museum Accra i Ghana.

Udvalgte udsmykninger;  Zahles Skole i København, Universitetshospitalet i Odense, Kirkeudsmykninger i Kirkeby på Fyn samt Ollerup Kirke.

Hans Kjær er også initiativtager til foreningen art2change, som arbejder for at give socialt og økonomisk udsatte mennesker mulighed for at bruge kunst og kreativitet, som redskab til forbedring af egen situation og til udvikling af ligeværdige samfund.

Hans Kjær, som er initaitivtager til udsmykning af transformatortårnene  på Langeland, har udsmykket  tårnet på Hennetvedvej. 

Deltager i Åbne Døre og Kunsttårnruten, og har udsmykket tårnet beliggende ved Hennetved. Er kontaktperson til Kunsttårnene på Langeland.
 

 

udstilling af Hans Kjærs værkerværk af Hans Kjærværk af Hans Kjærværk af Hans Kjærværk af Hans Kjærværk af Hans Kjærværk af Hans Kjær
Materialer: 
(1995)
(1990)


Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Mandag 20. marts 2017 • Opdateret: Mandag 22. juli 2024