Jan Ole Jakobsen
Tidligere formand for Lærings-, Social- og Kulturudvalget. Murer.
De bøger jeg har fundet særdeles interessante og spændende er: Den Vestindiske arv af Ebbe Larsen. Bogen handler om en familie Thomas og Anna Skov med 2 drenge, der i 1829 stævner ud fra Flensborg og skal til Vestindien. Thomas havde arvet en sukkerrørsplantage. Vi skulle selv på en 14 dages tur til De Vestindiske øer Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt John. Vi skulle se levnene fra dengang øerne var Danske. |
Bogen havde givet os et godt indblik af livet dengang i en Plantage, slaver og hvad dermed fulgte, kampen for slavernes frigivelse og hvordan Peter Von Scholten havde forvaltet sit hverv som guvernør.
Efter en rigtig god tur hvor vi så alle de Danske islæt, spurgte til hvordan Vestinderne så Danskernes historie fra dengang på øerne, kom lysten til at læse 3 bøger af Michael Vraa:
Haabet - Peters Kærlighed og Faith
Nu når vi også havde været på ferie på Jomfruøerne, kom der ligefrem billeder på nethinden når jeg læste bøgerne, de 4 bøger kan alle varmt anbefales, ikke mindst hvis du vil vide lidt om Vi Danskeres tid med slavehandel og trekantssejladsen, til Guldkysten i Afrika, sejle slaver til Vestindien og sukker og rom til Danmark.