portræt af Hanne Davidsen med digtsamlingen: Rystet spejl

Her med digtsamlingen "Rystet spejl" af Søren Ulrich Thomsen.

Anbefaler også:

"Frændeløs" af Hector Malot

"Romeo og Julie" af Shakespeare

"Gilead" af Marilynne Robinson

Frændeløs er en børnebog, hvor der virkelig er forskel på de onde og de gode, og så ender historien lykkeligt, sådan som en børnebog også bør gøre. Det var den første bog jeg læste sådan rigtig fra ende til anden, og den gjorde stort indtryk. Den er lidt som "De elendige" af Victor Hugo blot for børn.

Romeo og Julie anbefaler jeg, fordi det er en prægtig kærlighedshistorie, og fordi en af dramaets pointer er, at kærlighed står over retfærdighed, tilgivelse over hævn.

Rystet spejl er en vidunderlig lille digtsamling til eftertanke. Man mærker Søren Ulrik Thomsen er blevet ældre. Både erindring og udsigt til døden reflekteres der over. Jeg synes, at alt, hvad den mand skriver, er vist, klogt og smukt.

Gilead er en dejlig roman, for den rummer så meget livsvisdom. En gammel præst skriver et brev (det er romanen) til sin unge søn. Hudløs ærlig, tænksom og ydmyg er han. Her er mange guldkorn at hente.

Materialer: 
Marilynne Robinson: Gilead
Pastor John Ames, som er blevet far i en sen alder, sætter sig ned og skriver et brev til sin søn, og fortæller om slægten, om tilværelsen i lillebyen i Iowa, og om sine egne meninger med tilværelsen, som snart er ovre
Søren Ulrik Thomsen (f. 1956): Rystet spejl : digte
Digte fra en mand midt i livet, der kigger tilbage på levet liv og tab og frem med nysgerrighed fra det sted i livet han er
Af Hector Malot (1977)
Hittebarnet Remis omskiftelige tilværelse i Frankrig i 1800-tallet. Han drager rundt med en omvandrende gøgler og møder gode og onde mennesker, mens han forsøger at finde sin mor


Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Torsdag 29. august 2019 • Opdateret: Fredag 26. januar 2024