Et kongeligt eventyr Egentlig har det meste af mit liv drejet sig om naturrelaterede oplevelser, men i mit meget voksne liv er interessen drejet mere ind på vores historie og især kulturhistorien.

Efter et interessant foredrag på Broholm slot om H.C. Andersen, d. 22. november 2018 af Kirsten Borges Brofeld blev min nysgerighed vakt for at vide mere om vores berømte digters baggrund. Efter dette foredrag følte jeg mig ret sikker  på at forfatteren, Jens Jørgensen, til bogen ”Et kongeligt eventyr”, nok havde fat i noget rigtigt om H.C. Andersens biologiske baggrund.

I følge foredragsholderen og bogens forfatter er der så mange indicier, der underbygger formodningen om, at vores verdensberømte digter er søn af  den dengang danske kronprins Christian, senere kong Christian d. 8., og komtesse Elise Ahlefeldt -Laurvigen, Tranekær. 

Disse spørgsmål trænger sig på:

Hvorfor blev en søn af en fattig skomager døbt i en kirke, som skomagerfamilien ikke normalt tilhørte?

Hvorfor havde barnet flere finere folk som faddere?

Hvorfor blev en dreng fra fattige kår inviteret til at lege med den senere Frederik d.7., når Chr. d. 8. og hans familie boede på Odense Slot?

Hvorfor måtte lille Hans Christian ikke straffes med ris i skolen som de andre børn?

Hvorfor blev der på alle måder draget omsorg for ham i København, da han i ret ung alder rejste til staden?
 
Hvorfor understøttedes han gennem hele livet rigeligt med penge fra kongen og andre?

Og hvorfor blev der på mange herregårde gæstfrit taget imod ham, også inden han blev berømt?

Hvorfor inviteredes han på besøg hos mange adelige i Europa, når han var på sine mange rejser?

Jeg kan huske som barn, at mine bedsteforældre gerne hørte Liva Weel synge ”Man binder os på mund og hånd” fra fyrrene af P.H.men jeg forstod dog ikke helt meningen. 
På Broholm fik vi at vide, at i 1800-tallet var det strafbart at sige eller skrive noget om kongen, hvor man udleverede sider af kongehuset som fx kongelige affærer.

 Måske fik H.C. Andersen indirekte fortalt omverden, at han kendte sit ophav i det nok mest berømte eventyr, Den grimme Ælling. 
Det har altid undret mig, hvordan svaneægget havnede i en anderede?

Egentlig er det ikke H.C. Andersen, der interesserer mig ved denne bog, men det socialhistoriske problem med graviditeter udenfor ægteskab, inden p-piller og legale aborters tid. 
Hvis kvinder fik såkaldte uægte børn overtog familien eller bedsteforældre om muligt plejen af disse, men hos dem i højere sociale lag, der kom ud i disse problemer, fandt man en plejefamilie, som så blev økonomisk godt understøttet. 
Det kunne tyde på at komtesse Elise fødte sit uægte kongelige barn på Broholm, og at barnet derefter blev overgivet til vaskekonen, Anne Marie Andersdatter.

Hvem mon fortalte H.C. Andersen, om hans mulige biologiske forældre, og at han også havde en biologisk søster?

Læs selv bogen og få et svar!

Lad bare Odense tro at de har patent på ham.

Dronning Magrethe har nægtet at give tilladelse til en DNA-test med begrundelsen, at man ikke skal pille ved myten om den verdensberømte digter, der kom fra ringe kår.

Eller er vi stadig bundet på mund og hånd? !