”Kræftafdelingen”. Alexander Solzhenitsyn (1918 – 2008) er en af de helt store russiske forfattere på niveau med Dostojevski og Tolstoy.

”Kræftafdelingen” udkom på engelsk i 1968 og indbragte to år senere forfatteren Nobel-prisen. Han vovede dog på det tidspunkt ikke at tage til Stockholm for at modtage prisen af angst for ikke at få lov til at vende tilbage til Rusland. Som titlen antyder, handler bogen om kræft, symbolsk og reelt. Den handler om kræft syge mennesker, der befinder sig i terminal stadiet og på trods af alle odds oplever den passionerede kærlighed – og den beskriver et samfund der er inficeret af en åndelig og politisk kræft sygdom. Det er de store følelser, der er i spil i såvel kærlighedslivet som i beskrivelsen af ondskaben i det kommunistiske system.

Solzhenitsyn var selv offer for systemet. Han kæmpede i Anden Verdenskrig, opnåede rang af kaptajn, men blev i 1945 arresteret for at tale ilde om Stalin. Han overlevede mirakuløst 8 år i arbejdslejr i Sibirien og 3 år i indre eksil. I 1956 blev han rehabiliteret og begyndte for alvor at skrive.

”Øhavet Gulag” fra 1973 består af 200 overlevende Gulag fangers vidnesbyrd. Bogen har måske ikke same kunstneriske kraft som ”Kræftafdelingen”; alligevel fik den kolossal betydning, idet den pirkede til den politiske og moralske samvittighed i Vesten og åbnede læsernes øjne for det bestialske sovjetiske diktatur.  

Solzhenitsyn blev fordrevet fra Rusland i 1974 og bosatte sig i USA. I 80´erne blev han delvist rehabiliteret af Gorbatjov og vendte i 1994 tilbage til Rusland – nu som en helt.