Bjarne Selvager Hansen
Tidligere mangeårig redaktør på Øboen
I perioder af mit liv har det været sådan, at næsten uanset hvad jeg lavede, så ville jeg hellere ud at fiske. |
På dansk findes der nogle rigtig gode bøger om lystfiskeri. Selvfølgelig klassikeren, Svend Saabyes "Lystfiskerliv".
Men der findes også flere andre, som fortjener større udbredelse.
Nu afdøde Svend Methling skrev nogle stykker. Blandt andet "Fra Fjeld og Fos" og "I Havstokken". Svend Methling var instruktør og skuespiller - når han ikke kunne komme ud at fiske. Nogle herlige bøger - fulde af stemning.
Stemningen og livet på et britisk lystfisker-hotel kan opleves i den amerikanske forfatter William Humpreys lille novelle "Lakserejsen", oversat af Claus Toksvig. Det er ikke kun laksene, der tager på gydevandring!
Til sidst vil jeg anbefale "Fly-Fishing the 4Ist - From Connecticut to Mongolia and Home Again: A Fisherman's Odyssey". En moderne udgave af Negley Farsons vilde rejsebøger.