et billede af bibliotekets børneafdeling
Photo: Langeland Bibliotek

Bøger og udlån

Et bibliotek er fuld af gode bøger, og børnebiblioteket er ingen undtagelse.
Her er bøger til alle aldre, fra papbøger til de allermindste, over højtlæsning og begynderlæsning, til romaner for de unge.
Derudover også film, musik, spil (både elektroniske og brætspil). Alt sammen til hjemlån i små eller store mængder.

Men hvis man kun forbinder biblioteket med bøger og udlån, er det måske værd at læse med her om bibliotekets mange andre gode tilbud.

Leg og hygge

Langeland Bibliotek er et stort rum (tidligere møbelforretning) og børnebibliotekets mange tilbud er samlet nede i den ene ende af rummet
med god plads til hygge, leg og meget mere.

Her finder man en småbørnsafdeling, som næsten kan lukkes helt af, med sofa så man kan sætte sig og læse
- hvad enten det er højt for barnet eller en avis/et tidsskrift for sig selv, mens barnet leger.

Legetøjet er bl.a. et minibibliotek/eller en forretning, et lille minikøkken, et piratskib, biler + garage, dukker + dukkevogn, puslespil, brætspil m.m.
Der er også mulighed for at tegne.

Til de lidt større børn er der computere, som frit kan anvendes.

Faciliteter

Man kan vælge at tage en hyggeudflugt til børnebiblioteket, hvis man bare har lyst til at være sammen uden at skulle styrte rundt og ordne hjemlige pligter.
Varme drikkevarer kan købes og koldt vand kan tappes gratis i automaten.
Og skulle man få drukket for meget, er der også mulighed for at komme på toilettet - det ene endda med et puslebord til skift af våde bleer.

Bogbilen

Har man ikke mulighed for at komme til Rudkøbing, kører vores bogbil ud til begge ender af øen.
Børnefamilier er også meget velkomne her, men da bilen ikke er enorm, kan vi ikke prale af de samme faciliteter som på hovedbiblioteket.
En god bog (eller film, spil, musik) kan man dog altid låne, og har man særlige ønsker, tager personalet det gerne med ud.

Betjening

Man er velkommen til bare at komme og betjene sig selv, men har man brug for personalets hjælp (og vi hjælper med fornøjelse),
er det bedst at komme i den betjente tid, som kan findes her.

sofa i læshjørne i børnebiblioteketminilegekøkken på børnebiblioteketpiratskib og andet legetøj på børnebiblioteketudklædningstøj på børnebiblioteketpuslespil og tegnegrej på børnebiblioteketbord og stole i børnebogsafdelingenreol med brætspil i børnebiblioteketcomputere i børnebiblioteketplaystation i børnebiblioteketreoler med film og spil i børnebiblioteket


Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Mandag 4. maj 2020 • Opdateret: Torsdag 5. maj 2022