Perfect, but not flawless At vi som mennesker er perfekte, men ikke fejlfri er nok den sætning jeg selv har brugt mest som rettesnor i mit liv. Citatet kommer fra den bog jeg har læst flest gange: (på dansk "Der er andre frugter end appelsiner",  er filmatiseret af BBC): Jeanette Winterson: Oranges are not the only fruit. (1985)

Wintersons selvbiografisk roman er med sine mange lag både spændende og innovativ i indhold og form. På det simple plan følger vi Jeanettes udvikling fra barn til ung kvinde – med en til tider surrealistisk opvækst hos pinsemissionske adoptivforældre. Da Jeanette forelsker sig i en anden kvinde, skal der på den ene side uddrives dæmoner og på den anden side kæmpes for at holde fast i sig selv.
 
Til at understøtte dette, samt understrege den religiøse kamp i og omkring Jeanette, følger kapitelstrukturen Mosebøgerne, selvfølgelig med skabelsen, Genesis, først: Jeanettes fødsel, opvækst og barndom, indtil hun udstødes, Exodus osv. Bogen ender i kapitlet Ruth, navgivet efter matriarken og heltinden af samme navn. 

Som et tredje fantastisk og filosofisk lag, har Jeanette flettet små eventyr ind, som på symbolsk vis giver ekstra lag til den store udviklings- og identitetskamp romanen skildrer. 

Oranges are not the only fruit, er Jeanette Wintersons første roman. Man sidder med en følelse af nødvendighed, når man læser den.
Romanen er ekstremistisk barsk, virkelig sjov, uhyggelig grotesk, opløftende oplysende, evigt eftertænksom, gennem-gribende, og det er også en kærlighedshistorie.
Udviklingsromanens fokus må være det at springe ud. Jeanette springer ud som profet i Pinsemissionen, for siden at springe ud som lesbisk.
Jeanette springer ud som guds udvalgte ene, født under en stjerne, for siden at finde ud af at hun er adopteret.
Da romanen slutter, og Jeanette er omkring 24 år, har hun taget springet fra at skrive prædikener til at skrive litteratur.

Romanen er ikke fordømmende, den er mere beskrivende, og troen er stærk hos Jeanette Winterson – blot efterhånden ikke med Gud som den store fordømmende skikkelse.
Det at springe ud, gør vi forhåbentlig alle sammen mange gange i vores liv, vel også kaldet: Udvikling. Heri taler roman til mig, og vil sikkert også tale til mange andre. 

Over årene har jeg fulgt Jeanette Wintersons forfatterskab, bl.a.: The Passion, som delvist fortælles af Napoleons personlige kok under slaget i den russiske vinter; og hendes seneste bog Frankisstein, som er en om-/gendigtning af Shellys Frankenstein-roman – nu i en blanding af magisk relalisme og hard core science fiction-diskussioner om kunstig intelligens, kønsroller mv. Wintersons forfatterskab er virkelig en guldgrube af overraskelser, mange litterære referencer – de mange lag, og spændende diskussioner, som i den grad er nærværende og relevante. Hvis du kommer til London/Spitalfields, kan du besøge hendes økologiske købmandsbutik og café. Winterson har mange sunde projekter i gang for hjerner og maver