Tina Dickow | Langeland Bibliotek

Tina Dickow

Foto af forskellige udgivelser af/om Tina Dickow
Photo: Langeland Bibliotek

Kim anbefaler album- og koncertaktuelle Tina Dickow. Hende kan du blive meget klogere på i en række af bibliotekets materialer.


Det nyeste album, "Bitte små ryk" får en meget stor anbefaling med herfra. For første gang har Tina Dickow udgivet et helt album på dansk, og det er bare forrygende! Skrevet i Island under coronanedlukningen synger hun om savn, kærlighed og livets små "ryk". Gode, aktuelle og vedkommende tekster og - selvfølgelig - helt fantastisk musikkomposition. Den er intet mindre end et mesterværk. Hører du ligesom bibliotekaren til typen, der stadig lægger en cd i afspilleren i stuen eller bilen, så skal du unde dig selv et bekendtskab med denne plade - eller med Tina Dickow, hvis ikke du kender hende allerede. Hun har udgivet en lang række album, hvoraf vi på biblioteket har to tilbage (men resten kan selvfølgelig skaffes udefra). De to "ældre" album er begge engelsksprogede og med ægte ørehængere og også de mere stille numre.

Bliver du nysgerrig på Tina Dickow kunne du også læse den roste selvbiografi "Tæl til Tina" fra 2017. Selvbiografien er som hendes musik: dejligt reflekterende, velovervejet, følende og velformuleret. Ægte Dickow-fans får virkelig noget for pengene, men også andre med interesse for musiker livet vil finde glæde ved bogen.

Og som en sidste krølle, kan du via biblioteket få lov at kaste et blik ind i Tina Dickows skønne hus i Island. Det er i Bo Bedre fra januar (nr. 1) 2021. Reservér alle materialerne herunder:

 

 

Tina Dickow: Tæl til Tina
Af Tina Dickow (2017)
Sangerinden Tina Dickow (f. 1977) fortæller om sit liv med og midt i musikken fra den spæde start ved klaveret i Åbyhøj til de store internationale scener, fra kunstnerlivet i London til familielivet på Island
: Bo bedre
(1961)


Af: Kim Heinrich

Udgivet: Onsdag 22. juni 2022 • Opdateret: Mandag 4. marts 2024