Kender du App'en Biblioteket? | Langeland Bibliotek

Kender du App'en Biblioteket?

Biblioteket app
Photo: Langeland Bibliotek

Vil du have dit bibliotek med dig hjem på din telefon eller tablet? Så skal du hente app'en Biblioteket på Apple Store eller i Google Play.


App'en Biblioteket er hele dit bibliotek samlet i én app. Her kan du søge, reservere og blive inspireret, og app’en hjælper dig med at huske, hvornår du skal aflevere dine materialer.

Hent den i App Store eller på Goole Play

Når du henter app'en i App Store eller Google Play, skal du vælge din kommune, og så er du igang. Login er det samme som du bruger via vores hjemmeside.

Hvad kan du med app'en?

Biblioteket app'en har et moderne og brugervenligt design, og funktionerne er fleksible og intuitive i brug. Med Biblioteket app’en har du altid dit bibliotek lige ved hånden. Biblioteket app'en er spækket med inspiration: Søg, reservér, bliv inspireret og se din lånerstatus. Hvis du endnu ikke er oprettet som bruger af biblioteket, kan du også klare det på Biblioteket app’en.

Søg på tværs

Med Biblioteket app'en kan du søge på tværs af fysiske og digitale materialer. Så finder du ikke bogen i fysisk form, kan det være, at du kan få den som e-bog eller lydbog. Med ét klik hopper du over i eReolen app’en - så bliver det ikke nemmere.

Har du glemt hvornår du skal aflevere?

Intet problem! Biblioteket app’en sørger for, at minde dig om det, når dit materiale snart skal afleveres. Med beskeder fra Biblioteket app’en bliver du hele tiden holdt opdateret om at et materiale snart skal afleveres, og du får også besked, når et reserveret materiale ligger klar til afhentning på biblioteket. Så bliver det ikke nemmere.

Få dit mellemværende ud af verden med MobilePay

Skulle det glippe med at aflevere til tiden, kan du også få dit mellemværende ud af verden meget nemt og hurtigt. Vi har fået MobilePay i Biblioteket app’en, så du kan betale dit mellemværende nemt og hurtigt. Log ind, find dit mellemværende og klik på Betal via MobilePay. Blot med et klik åbner app’en din MobilePay og tager beløb og modtager med over, og du kan betale med det samme.

Få besked, når dit materiale er klar til afhentning

Når dit reserverede materiale er klar til afhentning, får du en push-besked fra Biblioteket app’en. Hvis det ikke længere er aktuelt for dig at låne bogen, svarer du blot “fjern reservering” med ét klik.

God fornøjelse med Biblioteket app'en

 



Af: Kim Heinrich

Udgivet: Fredag 21. februar 2020 • Opdateret: Mandag 16. marts 2020