Kald mig Bluebird
Pipaluk Motzfeldt anbefaler en god bog
Jeg elsker når jeg finder en bog, som gør at jeg ikke kan stoppe med at læse igen. Det er noget af det denne bog kan for mig. Jeg var havnet et sted, hvor jeg ikke længere kunne læse mere end en side eller to ad gangen, men det fik denne morsomme bog da endelig sat en stopper for. Et kapitel om dagen var bare ikke nok. Siderne vendte helt sig selv, på den måde hvor man bliver overrasket over at klokken er langt over midnat, næste gang man ser op. Da jeg lukkede bogen havde jeg et smil på læben og havde lyst til at starte forfra igen.
Ordene flød i en lind strøm og de sproglige billeder var smukke. Det var som at være lige midt i det hele selv og det er en følelse jeg elsker at sidde med, når en bog er færdig. Jeg vil klart anbefale denne feelgood bog til alle der har lyst til at have en let læselig bog at hygge sig med.
En lækker historie, fra en forfatter der virkelig har et talent for at skrive både sjovt og spændende. Sikke en gave at have. Det er en slowburn, uden det vilde spice, men med masser af indhold, drama og romantik. Alt hvad man ønsker sig, når man trænger til en letspiselig bog med indhold man ikke lige glemmer.
Skøn kærligheds historie i en virkelig smuk indpakning. Er du til slowburn, som samtidig er en pageturner uden overdreven spice? Så saml denne velskrevede bog op. Hver side er som en drøm at læse og formatet på bogen gør at den føles rar i hånden.
Bogen er fyldt med sproglige lækkerbiskener, som gør en helt fornøjet indeni. Bogen er sjov, en rar oplevelse og ikke mindst veludført.
Udgivet: Tirsdag 22. oktober 2024 • Opdateret: Tirsdag 22. oktober 2024