Vi begynder hvor det ender | Langeland Bibliotek

Klimafiktion er en genre i stor vækst. Siden forskere i 70'erne påviste ændringer i intensitet og hyppighed af klimaekstremer, har forfattere arbejdet med at fortælle historier om mennesket og naturen under de mulige klimaforandringer. De senere år har vi oplevet flere og flere vejrekstremer - og udbuddet af fiktion om konsekvenserne følger med.

Megan Humter har skrevet en barsk og rørende og også håbefuld bog om en voldsom oversvømmelse af De Britiske Øer.

En kvinde har netop født en dreng. Verden er endnu almindelig indtil en oversvømmelse uden fortilfælde rammer London, hvor den lille familie bor. Snart er familien og millioner af andre på flugt fra vandet. Forholdene i forskellige lejre er udfordrende, og familien adskilles undervejs i forsøget på at sikre sig bedst muligt. Kvindens opmærksomhed er naturligt fokuseret på den lille drengs velbefindende og på at finde et sikkert og mere varigt hjem. 

Skrivestilen er "anderledes", sproget er poetisk og billedligt, kringlet men alligevel letflyvende. Der er plads til at udfolde læserens forestillingsevne. Personernes navne er forkortet til bogstaver, navnene og de eksakte steder er ikke så relevante. Barnet og dets overlevelse og udvikling er omdrejningspunktet for jeg-fortælleren - moderen - og på den måde holdes de skræmmende oplevelser lidt på afstand for læseren.

Læs den for en uhyggelig aktuel historie om en klimakatastrofe men også for det fine og sansemættede sprog.  

Megan Hunter er digter og sammenlignes med Virginia Woolf. "Vi begynder hvor det ender" er hendes første roman.