ons. 15/01-25 kl. 19:00 til kl. 21:00
Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, 5900 Rudkøbing
Voksne
Gratis m. tilmelding
Sarah Smed: Pigerne fra Sprogø
Hvem var kvinderne? Hvorfor endte de på Sprogø? Hvorfor synes datidens politikerne, lægerne og befolkningen generelt, at en isolationsanstalt på en ø var det helt rigtige for kvinderne? Og hvorfor blev de egentlig kaldt ’piger’?
Historiker og museumsleder Sarah Smed fortæller om arbejdet bag bogen ”Pigerne fra Sprogø”. Om at fordybe sig i kvindernes bevarede journaler fra åndssvageforsorgen, hvor der både er bevaret resultater af kvindernes IQ-test men også billeder af dem og personlige breve. Om at studere samtidens videnskabelige tekster om f.eks. racehygiejne og om hvordan velfærdsstatens tidligere socialpolitik, som var uløseligt forbundet til ø-anstaltens oprettelse.
Sarah Smed er museumsleder for Danmarks Forsorgsmuseum. Hun stod i spidsen for den historiske udredning af særforsorgen 1933-1980, som førte til regeringens officielle undskyldning i 2023 til bl.a. de tidligere anbragte på Sprogø. I 2024 modtog hun Brobyggernes Bent Melchior Pris.
Foredraget er gratis med tilmelding her på hjemmesiden. Der vil være mulighed for at købe øl og vand, og biblioteket giver kaffe og te i en medbragt kop.
Udgivet: Onsdag 18. december 2024 • Opdateret: Onsdag 18. december 2024