logo for eReolen
Photo: eReolen

Gå til eReolen (adgang hjemmefra)

eReolen.dk er bibliotekernes digitale udlånsservice med et omfattende katalog af danske e-bøger og netlydbøger - lige til at streame eller downloade gennem eReolens app.

 

 

 

Indhold

eReolen.dk består af et omfattende udvalg af e-bøger, netlydbøger, og podcasts for børn, unge og voksne.

Det er også muligt at søge engelske e-bøger og netlydbøger frem på eReolen.dk. Bøgerne stammer fra eReolens søsterside eReolen Global. Der er også tilføjet en række podcast serier fra bl.a. Gyldendal, Zetland, Tænkepauser og 100 danmarkshistorier.

De engelske bøger er underlagt 2 lån ad gangen, og podcast serierne kan lånes ubegrænset.

 

Udlånsmodel

Der er 3 forskellige lånemuligheder:

  1. En klikmodel, hvor bøgerne er tilgængelige med det samme (typisk bøger, der er mere end et halvt år gamle)
  2. En licensmodel, hvor du kan reservere bogen, hvis den ikke er ledig
  3. Ekstra lån, hvor titler kan lånes ubegrænset ud over max. lånet. (Titlerne er synliggjort med et lyseblåt ikon på bogforsiden)   

 

Vejledning   

  1. Klik ind på ereolen.dk for at streame i browser, eller hent eReolens app for download til offline læsning.
  2. Vælg Langeland, og log ind med dit bibliotekslogin.
  3. Du skal være bosiddende i Langeland Kommune for at benytte eReolen hjemmefra via Langeland bibliotek
  4. Ud at rejse? Download titlerne til offline læsning hjemmefra inden afrejse ved at trykke på de tre prikker i øverste højre hjørne. Undlad at logge ud af appen, da internetforbindelse kræves for at logge på igen.
  5. Minimumskravet for eReolens app til Apple produkter er version 9.3.5 af iOS og 6.0 til android i den nye app.
  6. Få hjælp til eReolen.dk via Hjælp-siden. Eller kontakt eReolens support.
    Supporten er også åben på telefon 7026 3636 mandag-fredag kl. 14-18 samt lørdag kl. 10-12.

 

Forbedret læseoplevelse i ny Reolen App

Med den nye Reader i eReolens App bliver det obligatorisk at downloade ebogen, før man kan begynde at læse den, og samtidig får man en markant forbedret læseoplevelse i kraft af en lang række nye features:

  • Mulighed for justering af linjeafstand
  • Progress bar, der viser, hvor langt du har læst
  • Angivelse af sidetal
  • Mulighed for ny papirfarve
  • Forbedret justering af zoomniveau og mulighed for pinch zoom
  • Flere muligheder for bladring i landscape (swipe og dobbelt klik)
  • Forbedret visning af bøger med mange, store billeder, hvor du f.eks. kan se dobbeltopslag i billedbøger og graphic novels, når du vender din tablet i vandret position.

 

Den nye reader husker desuden dine indstillinger, så du ikke længere skal justere dem fra gang til gang, men kan komme direkte i gang med at læse.

 

Bemærk

Hvis du har en tablet eller smartphone på Windows 8 pro styresystemet, skal du benytte dig af streaming funktionaliteten via internetbrowseren på enheden.

Se de tekniske krav her

 

Praktisk om at bruge eReolen.dk:

- For at du kan låne bøger fra eReolen.dk, skal du være bosat i Langeland Kommune og oprettet som låner på Langeland Bibliotek

- Du kan låne en bog i 30 dage. Bøgerne skal ikke afleveres. De forsvinder automatisk fra ”min side”, når de 30 dage er gået

- Du kan låne 3 netlydbøger og 3 e-bøger om måneden

- Hvis er ikonet under titlerne blåt, tæller materialet ikke med i din lånekvote kan derfor lånes ud over max. lånet

- Du kan max reservere 3 bøger ad gangen. Du vil få en email eller sms efter eget valg, når din bog bliver ledig, og derefter har du 48 timer til at få den lånt

- Første gang du vil reservere en bog på hjemmesiden eller i app’en, skal du opgive dine kontaktoplysninger (mail/sms)

- Hvis du i forvejen har opbrugt dine lån, og en af dine reserveringer bliver frigivet til dig, får du lov til at aktivere den

- Hvis bøgerne er på ”klikmodel”, kan bøgerne genlånes, når lånetiden er udløbet

- Bøgerne er kopibeskyttede, og man kan ikke kopiere eller printe fra bogen

- En læseprøve er tilgængelig (3 % af bogen), så du undgår at bruge et lån på den forkerte bog

November 2019: Sleeptimer

Nu er eReolens apps til iOS og Android klar med en opdatering, som bl.a. indeholder sleeptimer, hvor afspilningen stopper, når du ønsker det. Foruden sleeptimer har lydbogsafspilleren fået helt nyt design og en række nye funktioner, så du nu kan indstille den ønskede læsehastighed og regulere lydniveauet inde i lydbogsafspilleren.

For Android-brugere
Vi anbefaler Android-brugere at opdatere deres app til den seneste version, da den nye lydbogsafspiller burde afhjælpe de problemer, der har været på nyere Samsung-enheder med OS 9, hvor lydbøgerne stopper afspilningen, idet enheden går i dvale.

For Android-brugere bliver det med den nye lydbogsafspiller også muligt at regulere lydniveauet og starte/stoppe afspilningen via headset.

For iOS-brugere
Den nye afspiller gør det muligt for iOS-brugere at sende lyden fra lydbogsafspilleren til andre devices via Bluetooth inde fra afspilleren.

 

Bemærk!

 

eReolen.dk og e-bogslæsere med papirlignende skærm.

Det er desværre ikke muligt at benytte e-bogslæsere med papirlignende skærm af nogen art (f.eks. Sony Reader og Kindle). Den teknologi, eReolen bruger, understøtter ikke disse e-bogslæsere.
Der er dog gjort gode erfaringer med e-bogslæsere af mærket ONYX.

 

 

eReolen.dk og download til pc/mac er ophørt

De to software applikationer til PC og Mac på eReolen er nu nedlagt. De to applikationer har indtil nu gjort det muligt for brugere af PC og MAC at hente e-bøger ned til offline læsning på PC og MAC. Fra nu ligger funktionen med at hente e-bøger ned til offline læsning i eReolens nye apps til iOS og Android tablets og smartphones. Det bliver ikke muligt at hente e-bøger ned til offline læsning via det nye website.

 

 

Vejledning

eReolens vejledninger

eReolen på YouTube

 

Brug for hjælp?

Find hjælp i eReolens "Ofte stillede spørgsmål"

Du kan booke-en-bibliotekar 

 

Ved tekniske problemer: Kontakt eReolens support

 

logo for ekurser.nu

Introduktion til eReolen og eReolen Global



Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Onsdag 2. oktober 2019 • Opdateret: Torsdag 15. august 2024