Knud Pedersen
Poet, havemand og klummeskribent i Fyns Amts Avis.
Svetlana Aleksijevitj: Krigen har ikke et kvindeligt ansigt. Disse tre bøger har på hver deres måde givet mig en utrolig stor oplevelse. Og de har alle tre haft afgørende indflydelse på den måde, jeg er i verden på.
|
Yotam Ottolenghis kogebog forener elegant og nytænkende det orientalske køkken med kogekunsten i middelhavsområdet. Hans spændende opskrifter og kærlighed til råvarerne bringer sand glæde i hverdagen, og hans fordomsfrie og forbløffende kombinationer henrykker mig - og påvirker min måde at lave mad på. Jeg har fået bogen af gode tyske venner for et par år siden. På dansk hedder den Plenty.
Digte er sprogets ypperste udtryksform. Tomas Tranströmers digte er i verdensklasse. (Han fik Nobelprisen i 2011) Jeg var så heldig at finde hans samlede digte på Gotland for seks år siden. Han kan få sproget til at synge og danse, så man føler, man svæver. På ganske lidt plads skaber han et åbent rum, hvor der er frit udsyn til sindet og resten af universet. Tranströmer får mig ganske enkelt til at føle mig hjemme under stjernerne. Og så digter han på vores nabosprog. I et lysende billedsprog. Hvor er jeg heldig. (Digtene er oversat til dansk af Peter Nielsen, 1997)
Svetlana Aleksijevitj fik i 2015 Nobelprisen for ”sit mangestemmige værk, et monument over lidelse og mod i vor tid”, som det svenske akademi formulerede det. ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”, er første bind i værket: ”Utopiens stemmer”. Bogen fortæller de kvindelige russiske soldaters historie under Anden Verdenskrig. Omkring en million kvinder meldte sig til Den Røde Hær og kæmpede på lige fod med de mandlige soldater. Men efter krigen blev de mødt med foragt og mistænksomhed af samfundet. Og de tav derfor fuldstændig om deres liv som soldater. Først med Svetlanas mange hundrede samtaler med de kvinder, der var med i krigen, fik de endelig en stemme, der kunne høres over hele verden. Deres fortællinger og skæbner er nu også mine. Bogen er skrevet så blændende godt, at jeg føler, det er mine naboer, der fortæller mig om deres livs vigtigste periode. Jeg kender de kvinder og har set det, de har set.
Værket åbnes med et citat af Osip Mandelsjtam:
De millioner som blev dræbt for en bagatel
Har trampet en sti gennem mørket…