6.12.2025: Julemarked på biblioteket
Kom med, når vi den 6. december slår dørene op til julemarked!
Af Sofie Lein Sadeghi
Der vil være nok at opleve, når vi fra klokken 10-13 byder på alt fra musik, kreaworkshop med kasserede biblioteksbøger, skattejagt, gratis glögg og småkager og boder fra både museet og foreningslivet.
Der vil desuden være gode tilbud på bøger, og Mai-Britt Due Mortensen vil igen udstille fra sin julepyntsamling, i år med fokus på gamle julekalendere.
Foreløbigt program:
10:00 – 10:45: Rebellens Kor synger
10:00 – 13:00: Mai-Britt Due Mortensen fortæller om sin julepyntsamling
10:00 – 13:00: Fold juleengle af kasserede biblioteksbøger
10:00 – 13:00: Skattejagt! Find biblioteksnisserne og vind en præmie
11:00 – 11:30: Elever fra musikefterskolen i Humble optræder inde på biblioteket
Vi håber på at se jer! Arrangementet er gratis og åbent for alle.