Hanne Kobæk
Skulptør
Kontakt: Hanne Kobæk |
Hanne Kobæk er født i 1963, og blev i 1993 optaget på Designskolen i Kolding. Hun er autodidakt.
Motivationen til at lave kunst finder Hanne Kobæk i erkendelsen af, at hun lige nu er fortsættelsen af "dem der var" - og bindeleddet til "dem der bliver".
Som sin inspiration anfører Hanne Kobæk: "Ideerne til mine værker kan stamme fra så godt som alt - spildt mælk der danner et mønster, menneskers godhed - eller det modsatte. Samhørighedsfølelsen med naturen og en boblende glæde over småting. Også aktuelle hændelser i samfundet og i den lille familie. Årstiden - ja selv en brødskive - bliver undertiden til mange væsner i løbet af et måltid - bid efter bid".
Kunstnerens livslange fascination af bl.a. sten, farver, fortiden og en undren over hele tilværelsens mysterium, kommer til udtryk i hendes billedkunst og i skulpturerne med deres "nutidshelleristninger " som rummer både skønhed, enkelhed og humor.
Hanne Kobæk har bl.a. udstillet på SAK i Svendborg, Filosofgangen i Odense, Skovsgård, Galleri Langeland og Toldboden i Kerteminde.
Hun er deltager i Åbne Døre.