Expired

Frihedens Hav

Er afholdt
Tre flygtninge i en gummibåd
Foto: Peer Henrik Hansen
FOREDRAG: Hør koldkrigshistoriker og museumsleder Peer Henrik Hansen fortælle om vandcykler, kaprede fly, kajakker og meget andet, der blev brugt til at krydse Østersøen under den kolde krig, hvor mange mennesker satte livet på spil ude på åbent hav for at komme i sikkerhed i Vesten via Danmark.
Date
Tid
19:00 - 21:00
I samarbejde med
Langelands Museum
Adresse

Østerport 5-7
5900 Rudkøbing
Danmark

Vandcykler, kaprede fly, kajakker og meget andet blev brugt til at krydse Østersøen under den kolde krig. Når mange mennesker satte livet på spil ude på åbent hav, var det for at komme i sikkerhed i Vesten via Danmark, og det skete under hele den kolde krig. Afslutningen på Anden Verdenskrig og den kolde krig skabte en af de største folkevandringer i nyere tid. Mere end otte millioner mennesker forlod deres hjemlande i Østeuropa. Ikke overraskende stod DDR for den største flygtningestrøm, hvor mere end tre millioner mennesker flygtede fra DDR. Størstedelen af de tre millioner nåede at flygte inden Berlinmurens opførelse i 1961. 

I foredraget vil der blive sat fokus på DDR og i mindre grad Polen, hvorfra millioner af mennesker valgte at flygte, og hvor Danmark pa den ene eller anden måde blev nogle af disse menneskers redning. Mange mistede livet i forsøget på at lægge diktaturerne bag sig og søge friheden. Denne oversete fortælling fortjener at blive husket og videreformidlet.

Peer Henrik Hansen er ph.d. i koldkrigs- og efterretningshistorie og har siden 1998 beskæftiget sig indgående med den kolde krig. Derudover er han til daglig leder af Langelands Museum og Koldkrigsmuseum Langelandsfort og publicerer løbende om den kolde krig. 

Foredraget er gratis, og der vil være mulighed for at nyde en kop te eller kaffe. Vi giver de varme drikke, hvis du selv har kop med. Vi ses!